Landbrugsstøtte skal belønne resultater, ikke hektar

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvert år modtager dansk landbrug omkring 7 mia. kr. i EU-støtte. Men alt for mange af pengene fordeles stadig efter, hvor meget jord den enkelte landmand råder over, frem for hvilken værdi landbruget skaber for samfundet.

Det skal vi lave om på.

Fremtidens landbrugsstøtte skal belønne landmændene for de resultater, de skaber for klimaet, naturen, vandmiljøet og dyrevelfærden – ikke blot for antallet af hektarer. Samtidig skal vi give landmændene større frihed til selv at finde løsningerne og sikre, at grøn omstilling og økonomisk succes går hånd i hånd.

Det er et grundlæggende nybrud i europæisk landbrugspolitik. Og med de igangværende EU-forhandlinger om landbrugsstøtten har vi en historisk mulighed for at gøre det til virkelighed.

Vi skal ikke bare have mere grønt landbrug for pengene. Vi skal skabe et støttesystem, hvor landmændenes økonomiske succes og samfundets grønne ambitioner trækker i samme retning.

I regeringsgrundlaget er der sat en klar ambition om, at landbrugsstøtten i højere grad skal belønne konkrete grønne resultater frem for den traditionelle hektarstøtte.

Det handler ikke kun om at gøre landbrugsstøtten grønnere. Det handler også om at give landmændene større frihed til at finde de løsninger, der virker bedst på deres bedrift. I stedet for at styre gennem stadig flere detaljerede regler og støtteordninger skal vi i højere grad sætte klare mål og belønne de resultater, der bliver leveret. Det er både en grønnere og mere moderne måde at føre landbrugspolitik på.

10 organisationer, herunder Økologisk Landsforening, har fremlagt et konkret forslag til, hvordan en sådan model kan se ud. Udgangspunktet er enkelt: Landmænd, der skaber fælles goder i form af renere drikkevand, mindre klimabelastning, rigere natur og bedre dyrevelfærd, skal belønnes for det.

For de gevinster kommer hele samfundet til gode. Derfor kan vi heller ikke overlade finansieringen af den grønne omstilling alene til de forbrugere, der har råd og lyst til at betale mere for deres fødevarer.

Vi skal gøre op med forestillingen om, at grøn omstilling og et konkurrencedygtigt landbrug er hinandens modsætninger. Tværtimod skal den grønne omstilling være en økonomisk mulighed for landmanden og et grundlag for fremtidens fødevareerhverv.

Både store og små landbrug skal kunne bidrage og belønnes for deres resultater. Vi bør derfor også se på, hvordan fremtidens støtteordninger bedre kan understøtte de særlige bidrag, som mindre landbrug kan levere til blandt andet naturpleje, biodiversitet, lokal fødevareproduktion og levende landdistrikter. Og støtteordningerne må naturligvis ikke favorisere de største bedrifter. I dag kan f.eks. teknologistøtte være vanskelig at få adgang til for mindre landbrug.

Landbruget, politikerne og samfundet står med en stor fælles opgave for at skabe en ny og bedre fremtid for dansk landbrug. Landbrugsstøtten skaber et solidt fundament, som skal suppleres af mange andre tiltag, hvoraf mange helt oplagt skal løftes via den kommende fødevarestrategi 2027.

Lige nu står vi med en historisk mulighed for at gentænke den måde, vi støtter dansk landbrug på. Ikke ved blot at flytte penge mellem gamle ordninger, men ved at ændre selve princippet bag støtten.

Vi skal belønne resultater frem for hektarer. Give landmændene større frihed og færre unødige regler. Og sikre, at den grønne omstilling går hånd i hånd med et stærkt, konkurrencedygtigt fødevareerhverv. Det er også sådan, vi kan levere på både regeringens og EU’s mål om mere økologi.

Det er ambitionen, vi skal tage med til forhandlingsbordet i EU. Og det er sådan, vi skaber grundlaget for et dansk landbrug, der kan gå forrest i Europas grønne omstilling.