Danske skattekroner skal ikke gå til terrorister

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

UNRWA er FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge. Danmark sender hvert eneste år 105 mio. kr. af skatteborgernes penge til organisationen. Det burde forpligte.

Gennem en uafhængig kontrolmyndighed er det kommet frem, at over 100 nuværende og tidligere UNRWA-ansatte er blevet henvist til vurdering på baggrund af oplysninger om deltagelse i terrorangrebet den 7. oktober eller tilknytning til Hamas’ militære gren. Blandt dem er lærere og skoleledere.

I én af sagerne drejer det sig om en UNRWA-skoleleder, som ifølge den amerikanske kontrolmyndighed havde forbindelse til en Hamas-enhed, der arbejdede med militær produktion. Ved hans skole blev der ifølge myndigheden fundet panserværnsstillinger og en tunnelskakt. Det er ikke småting. Det er oplysninger, som enhver ansvarlig regering bør reagere på. Men Danmark fortsætter med at sende 105 mio. kr. om året.

Det er ikke nok at kalde pengene humanitær hjælp og derefter vaske hænderne. Når Danmark finansierer en organisation med danske skattekroner, har regeringen også et ansvar for at vide, hvem organisationen beskæftiger, hvad der foregår på dens skoler, og om pengene kan ende med at understøtte personer eller strukturer med forbindelser til terror. Det ansvar bliver kun større, når alvorlige problemer bliver ved med at dukke op.

En ny gennemgang af UNRWA’s reformer peger på, at organisationens egne opgørelser af fremskridt i høj grad bygger på administrative tiltag, mens de underliggende problemer fortsat består. Rapporten peger blandt andet på fortsatte problemer med undervisningsmateriale, hvor der er identificeret glorificering af terror og martyrdom, opfordringer til voldelig jihad og antisemitiske fortællinger.

Regeringen skal kunne dokumentere, at danske skattekroner ikke er med til at finansiere terrorisme, terrorforherligelse eller personer med forbindelser til Hamas. For det er regeringens beslutning at sende pengene. Men det er danskernes penge.

Derfor bør det også være et helt grundlæggende krav, at regeringen kan svare klart på tre simple spørgsmål: Hvem går vores penge til? Hvilken kontrol har regeringen med dem? Og kan regeringen dokumentere, at de ikke ender hos personer eller aktiviteter med forbindelse til terror?

Hvis regeringen ikke kan give et klart svar, er det ikke danskerne, der skal acceptere risikoen. Det er regeringen, der må tage ansvar. Vi skal kræve, at hver eneste danske skattekroner bliver behandlet med den nødvendige kontrol. Danskerne skal kunne stole på, at deres skattekroner ikke går til terror.