Hvor er nuancerne om Rusland? Anti-utopisk udenrigspolitik efterlyses
Vi er nogle, der mener, at Vesten sidder uhjælpeligt og uforståeligt fast i en urealistisk opfattelse af krigen i Ukraine. Men kritikken er hidtil druknet i aktivistisk udenrigspolitik. En ny bog af Frederik Christensen og Kasper Støvring giver nuancer, der er ubekvemme for nogle.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I det konservative USA er der som bekendt udbrudt borgerkrig. Trumps krig mod Iran deler vandene og afslører en dyb uenighed blandt hans vælgere om, hvornår krig er nødvendig. På den ene side har vi idealisterne, der mener, at det er nødvendigt at anvende våben mod ondskaben og ondskabens akse. De støtter en aktivistisk udenrigspolitik, hvor man intervenerer…