Der er for lidt frugt og grønt, der taler dansk på hylderne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For de fleste forbrugere er vejen gennem supermarkedet noget, der skal overstås hurtigt, inden ulvetiden melder sig, og middagen skal på bordet.

Nogle vælger Ø-mærket, når de skal fylde kurven op, andre går efter nøglehullet, og mange ser prisen først. Men ofte er den nye kartoffel eller de grøntsager, du har tilberedt til middagsbordet, fra udlandet. Ligger det godt i munden?

Det har tidligere været omtalt i Madkulturen, at 26 pct. af udvalget af grøntsager i landets supermarkeder er danske, hvorimod kun 9 pct. af frugten er produceret af danske avlere.

Men når man som forbruger skal navigere i supermarkedet, hvordan finder man så nemmest de dansk producerede varer? For mange danskere kan det være svært at se, om en tomat er dansk produceret eller ej, når man skal handle ind.

Tidligere har forbrugeren ændret valg på grund af geopolitiske årsager. F.eks. da USA meldte deres toldsatser for forskellige markeder, og flere ønskede at fravælge de amerikanske varer. Pludselig så vi spotvarer markeret med et ukrainsk flag, da krigen mellem Ukraine og Rusland stod på sit højeste.

I Sverige er der nærmest en national stolthed over fødevarerne med et svensk flag over de mange hylder, der er fyldt med svenske produkter.

Vi mener, at det skal være nemmere for forbrugeren at vælge dansk, når det gælder frugt og grønt. Det har betydning, at transporttiden fra produktion til supermarkedshylderne har været kort, og man som forbruger er med til at støtte de danske producenter.

Samtidig er det med til at øge forsyningssikkerheden, hvis flere vælger dansk frugt og grønt til, når de køber ind. Det gør markedet profitabelt for de danske gartnerier.

Der blev taget et skridt i den rigtige retning, da daværende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i starten af februar åbnede for en støtteordning, hvor gartnerierne kan søge støtte til de stigende energiudgifter samt CO₂-afgiften.

De danske producenter har brug for yderligere forbedring af rammevilkår. Hos vores hollandske naboer gives der fradrag, når gartnerierne bygger nye væksthuse. Det medfører bedre arbejdsgange for producenterne. I Danmark gives der i stedet støtte til renovering af gartnerier. Det er også en god ordning, men der kommer en tid, hvor bygningerne er forældede, og omkostningerne til vedligehold stiger i takt med bygningsalderen.

Danske producenter betaler allerede flere omkostninger og afgifter end vores udenlandske konkurrenter. Det skævvrider konkurrencen. Hvis der bliver rettet op på dette, kan det hjælpe til at give bedre vilkår.

78 pct. foretrækker dansk frugt og grønt ifølge Madkulturen, hvis de kunne vælge. Vi skal gøre det nemmere for forbrugerne at vælge dansk og gøre vilkårene bedre for gartnerierne og frilandsproducenterne, så vi fremtidssikrer produktionen. Det giver en bedre forsyningssikkerhed og mulighed for at tage et valg i supermarkedet samt en bedre smagsoplevelse.