Er svineproduktion egentlig en overskudsforretning?
Hvis alle de direkte og indirekte udgifter til svineproduktion indregnes, er det slet ikke sikkert, at der er noget samfundsøkonomisk overskud ved svineproduktion.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er kommet gang i debatten om dansk svineeksport. Det er tiltrængt og forstærkes af valgkampen. Desværre er nogle af debatindlæggene ret unuancerede.
Hvis man eksempelvis vil skærpe kravene til stalde eller reducere mængden af producerede svin, lyder det meget højrøstet fra landbrugserhvervet, at al produktion går til udlandet, og vi mister noget på nationalproduktet. Nogle påstår ovenikøbet, at svineeksport er afgørende for handelsbalancen.
Den påstand er det ikke muligt at drive hjem! Som udgangspunkt kan det slås fast, at svineeksporten kun udgør 2 pct. af eksporten og 1 pct. af nationalproduktet.
Det forholder sig ovenikøbet sådan, at landbruget selv er med til at skubbe på denne nedadgående udvikling ved at sende 16 millioner levende grise over grænsen i 2025.
Det næste spørgsmål er, hvad der mistes, hvis mængden af grise, der eksportes, skæres ned. Der er både en indtægts- og udgiftsside.
Selv ved en eksportværdi på 40 mia. kr. er den nettoøkonomiske fordel på 10-15 mia. kr. Og det skal forstås i snæver forstand. Der er ikke indkalkuleret en lang række miljøkonsekvenser. Eksempelvis kan man sige, at politikerne har sat skatteyderne til at betale 40 mia. kr. for grøn trepart som et plaster. Der er fortsat døde fjorde og kræftfremkaldende nitrit i drikkevandet.
Hvis alle de direkte og indirekte udgifter til svineproduktion indregnes, er det slet ikke sikkert, at der er noget samfundsøkonomisk overskud ved svineproduktion.
Der burde derfor snarest nedsættes en kommission, der kan undersøge dette forhold – det er tiltrængt for at komme ud af dette debatpolitiske dødvande.
Der er dog to problemer knyttet til et sådant arbejde. For det første kan det tage noget tid at få lavet de samlede undersøgelser, og for det andet er der efterhånden ikke tradition for, at politikere tager den slags udredningsarbejde alvorligt. Men det bør afprøves.