I morgen kan blive bedre end i dag
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I en tid, hvor verden synes at være gået af lave, kan det være svært at holde fast i håbet. Det skal vi blive bedre til, for der er endnu meget at være håbefuld om.
Mange danskere har et pessimistisk syn på fremtiden. Det viser statistik fra Instituttet for Fremtidsforskning. Blot én fjerdedel af danskerne mener, at fremtidige generationer kan få et bedre liv end dem selv. Lige knap én tredjedel mener endvidere, at fremtidige generationers liv vil blive endnu værre end nutidiges. Dertil er 43 pct. grundlæggende bekymrede for fremtiden. Det kan jeg godt forstå. Som ungt menneske deler jeg den bekymring.
Det kræver ikke mange minutters nyhedslæsning, før man bliver konfronteret med alverdens problemer. Man hører om den regelbaserede verdens mulige sammenbrud med Trump, som vil overtage Grønland og har interveneret i Venezuela. Man hører om krig og ødelæggelse med et aggressivt Rusland og om fortsat krig i Ukraine og Mellemøsten. Man hører sågar også om potentielle krige med et offensivt Kina og øgede spændinger i Det Sydkinesiske Hav.
Og når så konflikterne engang imellem ikke fylder, hører man måske om diverse klimarapporter, der viser dystre fremtidsscenarier. Der er ikke noget at sige til, at håbet ikke just spirer frem hos danskerne. Bekymringen er forståelig. Den er bare ikke særlig konstruktiv og risikerer at føre til afmagt og handlingslammelse. Derfor er det godt også at huske på de positive fremskridt og fokusere på, at vi rent faktisk kan gøre noget.
En kilde til håb er FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Selvom Trump som med så mange andre internationale samarbejder har trukket USA ud af verdensmålene, minder de os om, at samarbejde om en bedre verden er muligt. Og selvom vi endnu ikke er i mål, minder de os også om, at der i de seneste år faktisk er opnået positive fremskridt i verden. Lad mig nævne nogle.
Andelen, som lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 37 pct. i 1990 til 9 pct. i 2022. Det viser statistik fra Cepos. Den globale levealder er stigende, og den steg fra 2000 til 2019 med over fem år for en sund voksen. Den globale mødre- og børnedødelighed er faldende. Mødredødeligheden er pr. 100.000 levendefødte barn faldet med 31 dødsfald. Børnedødeligheden er reduceret med 16 pct. Flere børn er kommet i skole, ja siden 2010 har 110 mio. flere børn indfundet sig på skolebænken. Det viser statistik fra FN. Samtidig er vedvarende energi den hurtigst voksende energikilde, og den overhalede i 2025 for første gang kul i at producere mest elektricitet på verdensplan. Det viser statistik fra energitænketanken Ember Energy Research.
Der er altså mange positive resultater for verdens udvikling – også selvom de ikke fylder lige så meget i nyhedsdækningen. Resultaterne vidner alle om, at vi kan gøre noget, hvis vi vil – i Danmark og i Europa, som samfund og som enkeltpersoner. Selvom Danmark er et lille land, og selvom hverken dansk, europæisk eller individuel handling kan stå alene, bør vi huske på, at ingen er for lille til at gøre en forskel. Som Dalai Lama siger: »Hvis du tror, du er for lille til at gøre en forskel, så prøv at sove med en myg.«
I tider, hvor verden synes knap så håbefuld, som den tidligere har gjort, er det vigtigere end nogensinde før, at vi ikke giver op og mister håbet – heller ikke selvom mange synes at gøre det. Ligesom der er god grund til at være bekymret, er der god grund til at håbe. Hvis vi alle blot henfalder til afmagt og giver op på forhånd, så er slaget tabt. Der er endnu meget at kæmpe for og håbe på, og vi kan bruge det håb som drivkraft til ikke at give op på vestlige værdier og kampen for verdens fremskridt.
Positive fremskridt er mulige. I usikre tider må vi derfor minde os selv og hinanden om, at i morgen trods alt kan blive bedre end i dag.