Er det kun mænd, der diskriminerer?
Den omvendte fortolkning af begrebet "mandeverden".
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kvinfos direktør, Henriette Laursen, fik en pæn del spalteplads i forbindelse med Højesterets afgørelse i Jes Dorph-Petersens søgsmål imod advokat Yvonne Frederiksen. En afgørelse, hun fandt betænkelig, med henvisning til at alle fem dommere var midaldrende mænd.
Det har tilsyneladende forbigået Henriette Laursens opmærksomhed, at den første “domfældelse” af Jes Dorph-Petersen blev afsagt og eksekveret af en enig kvartet af kvinder: TV 2’ s direktør, Anne Engdal Stig Christensen, programchef Lotte Lindegaard, HR-chef Lene Solberg og advokat Yvonne Frederiksen.
Burde denne kønsskævhed bag den oprindelige beslutning om at fyre Jes Dorph-Petersen ikke give anledning til en refleksion hos Kvinfos direktør ?
Men det er måske alene mænd, der har evnen til at diskriminere det modsatte køn?