Ofrene for overgreb fylder forsvindende lidt i mediedækningen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Medierne er på pletten, så snart der er opdateringer i Henrik Sass Larsens sag. Men spaltepladsen om ofrene og konsekvenserne af seksuelle overgreb mod børn er ikke til at finde.

Med magt kommer også et stort ansvar, og som den fjerde statsmagt mangler medierne at tale ofrenes sag i sagen om Henrik Sass Larsen, der i min optik handler mest om sensationsjournalistik og jagten på clicks.

»Det er i offentlighedens interesse,« er der flere gange slynget ud i forbindelse med interview og artikler med og om sagens hovedperson.

Men selvom vi måske ikke vil være ved det, er det også i offentlighedens interesse at tale om konsekvenserne af seksuelle overgreb mod børn og unge.

For ved at tie kan vi ikke ændre noget. Og i tavsheden er vi som samfund med til at fastholde det stædige tabu, der er om seksuelle overgreb mod børn, når fortællinger fra ofre for overgrebsmateriale og de konsekvenser, det medfører, er fraværende.

Jeg er faktisk kun stødt på få indlæg, der er skrevet af organisationer eller borgere, der selv kender til overgreb. Det drejer sig bl.a. om et debatindlæg i Berlingske om, at vi skal være bedre til at hjælpe brugerne af overgrebsmateriale for at stoppe stigningen af udbuddet, og så et fra præst og podcastvært Kristian Ditlevsen og hans kronik i Weekendavisen.

Men hvor er artiklerne, der er skrevet fra journalisternes bord? Interview med ofre eller artikler om de korte og langsigtede konsekvenser af at have været udsat for overgreb i barn- eller ungdommen? Oplysningsarbejde om, hvilke tanker og udfordringer der følger med det at have været udsat for seksuelle overgreb, som er filmet og måske delt, kopieret og downloadet på dark web? Journalistiske bidrag, som både kan være med til at mindske tabuet og udbrede viden om omfanget af seksuelle overgreb mod børn og konsekvenserne deraf.

For seksuelle overgreb har konsekvenser, og selvom det endnu er et ret tabuiseret emne i Danmark, er det ofrene, der lider mest af tavsheden.

I Sass-sagen er der tale om omkring 8.000 forskellige former for materialer. Og bag hvert af de mange tusindvis af billeder og videoer er ét eller flere børn udsat for forfærdelige forbrydelser.

Og selvom vi ikke ved, hvem ofrene er, eller hvor indholdet er fra, kan vi ikke undgå at kigge på os selv herhjemme, hvor seksuelle overgreb også foregår i forskellige former og omfang.

Jeg har selv været udsat for seksuelle overgreb i min barndom, og jeg har gentagne gange slået mig på tabuet.

Og jeg er langtfra alene om at have overgreb med mig i bagagen. Desværre.

Og jeg mener, medierne har et samfundsansvar i at informere bredt om nuancer og viden om tabuiserede emner som overgreb på børn.

En undersøgelse viser, at 22 pct. af pigerne og 5 pct. af drengene i 9. klasse i Danmark har oplevet uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende og/eller voksne.

Og ifølge Socialstyrelsen er det 60-80 pct. af børn og unge, der udsættes for overgreb, der vil udvikle behandlingskrævende senfølger senere hen – bemærk ordet ”behandlingskrævende”.

Samtidig konkluderer en rapport fra i år af Det strategiske netværk om vold og seksuelle overgreb mod børn under Social- og Boligministeriet, at vi ikke er lykkedes godt nok i Danmark med at bekæmpe overgreb trods tydelig lovgivning.

Også overgrebsmateriale florerer i Danmark.

Red Barnets tjeneste AnmeldDet, hvor danskerne kan indberette mistanke om overgrebsmateriale, modtager hundredvis af anmeldelser årligt, og siden tjenesten åbnede i 2001, har AnmeldDet modtaget over 97.000 anmeldelser.

Hvor er den viden? Hvor er kritikken af forholdene herhjemme?

Det henter måske ikke samme antal clikcs, som Sass-sagen gør, men oplysning og nuancer ligger i min optik også på mediernes bord, og det vil klæde både medierne og samfundet at få bredt viden om konsekvenserne af overgreb ud.