Regeringen er parat til at gå på kompromis med principper: Nej tak til amerikansk parallelsamfund i Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg var glad for den store skepsis, som chefredaktør Marchen Neel Gjertsen gav udtryk for i sin leder 6/4 over for det fremsatte lovforslag om vidtgående beføjelser for USA-udsendte på og omkring mulige baser i Danmark.

Jeg synes dog, der er et par argumenter mere, som kan begrunde, at sagen lægges i mølpose – ud over den dårlige timing.

Det kunne gøres tydeligere for alle interesserede, at udstationerede og deres leverandører kommer til at leve i et særskilt juridisk rum i Danmark, reelt uden for dansk lov. Det er opskriften på et parallelsamfund, som regeringen jo generelt er imod, og som jo forkaster princippet om lighed for loven. Det er en voldsom udfordring af retsfølelsen, i hvert fald min.

Jeg synes også, at det overses, at den foreslåede model udfordrer flere af de konventioner, som Danmark har lovet at efterleve, f.eks. på våbenområdet. Som jeg forstår det, vil USA kunne placere de våben, det ønsker, på de tre jyske baser, herunder f.eks. landminer, som Danmark har afsvoret at medvirke til brugen af.

Lovgivningen lægger også op til, at USA kan eksportere våben ud af Danmark fra baserne og dermed levere våben til lande, hvor der er risiko for, at de kan blive brugt til krigsforbrydelser. Danmark undergraver hermed sin egen tilslutning til vedtagelser i både FN og EU. Det er skidt for den internationale retsorden, som regeringen angiveligt kæmper for i FN’s Sikkerhedsråd.

Jeg vil også gerne minde om, at Danmark ved at overlade den totale kontrol på baseområderne jo heller ikke kan være sikker på, at USA ikke der vil anvende ”Guantanamo-metoder”. Danmark er blandt forkæmperne i kampen mod tortur, men synes at ville acceptere, hvad USA måtte finde belejligt i sit parallelsamfund på dansk territorium.

Og hvad, hvis Trumps gode ven Putin mellemlander på en amerikansk base i Jylland, vil Danmark så kunne leve op til sin forpligtelse over for arrestordren fra Den Internationale Straffedomstol og tilbageholde ham? Som jeg læser den foreslåede lovgivning, er svaret desværre nej.

Jeg er opmærksom på, at et godt forsvarssamarbejde med USA altid har haft meget høj prioritet for danske regeringer, men det kommer altså bag på mig, at regeringen i så høj grad er parat til at gå på kompromis med både retspolitiske principper og international retsorden. Det er skræmmende, uanset hvem der er præsident i USA.