Kom tilbage til virkeligheden, Isam B

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nylig skrev musiker Isam B. en kronik i Jyllands-Posten, hvor han kritiserer anbefalingerne fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, som han mener mistænkeliggør og kriminaliserer muslimer og islam frem for at fokusere på at hjælpe kvinder fanget i social kontrol. Det er jeg dybt uenig i.

Sangeren bruger samtidig betydelig spalteplads på at nedgøre kommissionens medlemmer.

Og lad mig i den forbindelse gøre én ting klart: at afvise kvinders oplevelser af negativ social kontrol og samtidig håne dem, der arbejder for at afhjælpe problemet, synes jeg er direkte hovedløst.

Det er et trist faktum, at der i Danmark findes utallige historier, hvor minoritetsetniske kvinder tvinges ind i islamiske ægteskaber, som de ikke selv ønsker, og hvor de udsættes for vold og undertrykkelse.

Når de kvinder samler sig mod til at forlade ægteskabet, kan det enten ikke lade sig gøre, fordi manden nægter at lade sig skille, eller fordi der fremsættes krav til kvinden om at underskrive en islamisk skilsmissekontrakt, hvor de skal give afkald på alle deres rettigheder. Herunder forældremyndigheden over deres børn.

Til det skriver den folkekære musiker: »Men hvor består det kvindeundertrykkende i det?« Han supplerer, at en mand ved ægteskabsindgåelse er forpligtiget til »at spendere på sin kones livsunderhold og forsørgelse«, og man kan da ikke forvente, at den forpligtigelse opretholdes efter skilsmisse.

Hvortil Isam B. i øvrigt sammenligner det med, at SU’en bortfalder, når man ikke længere studere.

Hvis Isam B. selv kan finde logikken i sine skriveri, vil jeg ønske ham tillykke med hans videnskabelige gennembrud, som det at have fundet et parallelt univers vel bedst kan beskrives som.

I Venstre lever vi nu engang i dette univers, og vi arbejder utrætteligt for at bekæmpe den negative sociale kontrol, som kommissionen beskriver, der forekommer i flere minoritetssamfund. Vi mener, at undertrykkelse af kvinder gennem social kontrol ikke bare er en gift for integrationen, men også et fundamentalt brud på de frihedsrettigheder, som vores samfund bygger på.

For selvom Isam B. forsøger at argumentere for, at muslimer ifølge islam skal have reelle skilsmissegrunde, så en skilsmisse ikke blot er en ”flugtvej” – så mener vi i Venstre, at alle uanset køn eller religion skal være i deres frie ret til at forlade et ægteskab, specielt når det handler om en flugtvej ud af et voldeligt ægteskab.

Isam B. slutter af med det venlige tilbud om, at kommissionens medlemmer frem for at »mistænkeliggøre og kriminalisere muslimer og islam« kan lytte til hans nyeste plade og endda få et signeret eksemplar.

Men nej, Isam B. Jeg er overbevist om, at et signeret eksemplar af din plade ikke vil ændre kommissionens syn på kvindeundertrykkende adfærd. Det vil i hvert fald ikke ændre min.