Hold fingrene fra Landdistriktsministeriet: LA er blevet ramt af storbyens privilegieblindhed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Liberal Alliances forslag om nedlæggelse af flere ministerier synes jeg lyder som et godt udspil til, hvordan vi kan mindske bureaukratiet og det offentlige frås med borgernes penge. Vi har brug for en afbureaukratisering af staten og en omfordeling af skattekronerne til reel kernevelfærd.

Men når man fra Liberal Alliances side vil prioritere at nedlægge Landdistriktsministeriet og lægge det ind under Indenrigsministeriet, må jeg erkende, at jeg her er fundamentalt uenig. Det viser, at Liberal Alliance ikke har forstået eller prioriterer de udfordringer, vi i landdistrikterne står over for, og som konstant vokser i takt med politisk underprioritering.

Vi har så sent som i denne uge set, hvordan ens postnummer afgør, hvor hurtigt man kan få et høreapparat. Vi ser et samfund, hvor kernevelfærden uden for storbyerne er betydeligt ringere end i storbyerne, og hvor udfordringerne kun vokser dag for dag. Det er en uligheden mellem by og land, som vi bliver nødt til at få mindsket.

Derfor står man tilbage helt uforstående og føler sig nedprioriteret, når Liberal Alliance, som ellers forsøger at blive et regeringsbærende parti, foreslår at nedlægge det eneste ministerium, der rent faktisk arbejder med at forbedre vores landdistrikter og livet i provinsen.

Selv med ministre fra Venstre, der ellers boltrer sig i at være et parti for folk uden for byerne, bliver vi gevaldigt underprioriteret. Prøv at forestille dig et scenarie, hvor Pia Olsen Dyhr bliver indenrigsminister efter næste valg. Jeg tror næppe, det vil betyde, at vi rent faktisk vil blive opprioriteret, og at storbypolitikernes privilegieblindhed vil blive kureret.

Jeg er overbevist om, at hvis man placerer det under Indenrigsministeriet, vil vi igen bare havne i glemmebogen og blive endnu mere underprioriteret, end vi allerede er.

Derfor mener jeg selvfølgelig ikke, at vi skal vælge at nedlægge Landdistriktsministeriet, da det er en vigtig del af at få mindsket uligheden mellem land og by.