Får Trump Nobels fredspris i 2025?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Om kort tid rykker USA’s nye præsident ind i Det Hvide Hus, og Europa vil hurtigt få at vide, om Trump er så forfærdelig, som hans transatlantiske allierede frygter.

Vil han opfylde sine løfter om at skabe fred i Ukraine?

Ved en nøgtern betragtning har han tiden med sig. Krigens parter er krigstrætte, og donorerne trætte af at donere.

Vesten (læs: Nato) vil aldrig acceptere, at Rusland erobrer hele Ukraine, medens Vesten på sin side heller ikke vil hjælpe Ukraine med at generobre de regioner, som Rusland allerede har tilkæmpet sig.

Derfor slipper Ukraine med at afstå jord. Selvom Ukraine afstod et landområde på størrelse med Danmark, ville landet stadig være større end Frankrig. Det vil umiddelbart være fristende at sammenligne med Tjekkoslovakiets afståelse Sudeterlandet til Tyskland efter Münchenaftalen i 1938, der fuldstændig lemlæstede landet. Men Ukraine er ikke venneløs og vil kunne overleve – med fortsat solid støtte fra Vesten.

Når det gælder rollen som fredsmager, befinder Trump sig i en ønskeposition, også fordi han i modsætning til europæerne næppe føler noget særligt for dette fra Florida så fjerne land.

Og skulle Putin som betingelse for »fred i vor tid« – som det lød fra Chamberlain – kræve, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato, kan man mistænke Trump for at være forstående. Reelt kan han ikke udstå Nato, og derfor vil det byde ham inderligt imod at udvide denne organisation med Ukraine.

Når Ukraine efter en (skrøbelig) fredsafslutning skal genopbygges – og forsvares – vil den nye præsident forudsigeligt og uden omsvøb lade europæerne vide, at USA har ydet nok, og at vi nu må klare de nye udfordringer alene. Hans vælgere er næppe uenige.