Sindelagskontrol har været vores virkelighed i næsten fire år

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som født og/eller opvokset i Danmark er det paradoksalt at se vores medborgere reagere så voldsomt over Liberal Alliances nye forslag om sindelagskontrol med uddybende samtaler for statsborgerskabsansøgere.

For sindelagskontrol har været vores virkelighed i næsten fire år pga. beskæftigelseskravet, som blev indført i 2021. Det forudsætter, at man har arbejdet fuldtid i tre et halvt år, og uddannelse tæller ikke med. Et krav, unge, som ønsker at tage en uddannelse, ikke kan leve op til før start-30’erne.

Er man indrejst til Danmark inden det fyldte ottende år og er mellem 18-22 år, kan man søge om dispensation hos Indfødsretsudvalget.

Det indebærer en motiveret ansøgning, hvori man beskriver, hvorfor man fortjener at blive dansk statsborger, og hvilke værdier man går ind for. Ens ansøgning danner grundlag for, hvorvidt man kan blive statsborger. En skriftlig form for sindelagskontrol, hvor vi med sved på panden overvejer hvert eneste ord for at imødekomme politikere i Indfødsretsudvalget.

Udvalget vurderer herefter ud fra en subjektiv holdning, om man er “dansk” nok. I praksis skal ni af de 17 medlemmer stemme for en dispensation. Men i sidste ende er det Socialdemokratiet med hele seks medlemmer, der træffer den endelig beslutning.

De, der opfylder betingelserne for dispensation, oplever dog alligevel at få afslag. Unge, der ikke har begået kriminalitet, men blot har fulgt deres skolegang. Der gives ingen forklaring på afslaget, og der er ingen klagemulighed. Det føles umenneskeligt, og processen lever heller ikke op til den europæiske konvention om statsborgerskabs artikel 6 om at lette erhvervelsen af indfødsret for personer født i landet med fast ophold.

Flere politikere mener dog, at dispensationsordningen er den lette adgang. Men dispensation er ikke en ret, og unge over 22 år er ikke omfattet. Derudover ses der en stigning i afslag. Alene første og andet kvartal af 2024 overstiger det samlede antal afslag i hele 2023.

Processen for at opnå statsborgerskab er lang og kompleks. En proces, der aktivt bidrager til at fremmedgøre os og først myndiggøre os i 30’erne. De mange krav skaber en konstant frygt for fejltrin. Får man f.eks. en færdselsbøde på 3.000 kr., udløses en karantæne på fire et halvt år, da man anses som kriminel. Indfødsretsloven usynliggør 80.000 borgeres tilknytning til Danmark.

Vi oplever yderligere at blive associeret med flygtninge- og integrationsproblematikker, men realiteten er, at vi ikke er en del af dem, men blot børn af flygtningeforældre. Vi har boet i Danmark hele vores liv og er formet af Danmark og den danske folkeskole.

Det er uretfærdigt, at vi ikke kan stemme og deltage i det danske demokrati. At vores politiske overbevisninger ikke bliver taget i betragtning. Unge borgere, der er opvokset i Danmark og stræber efter at blive en del af demokratiet, får kun mulighed for at udtrykke deres politiske holdninger ved at skulle igennem et skriftligt forhør baseret på generaliserende motiver.

Det er paradoksalt, at vi prædiker om ytringsfrihed og plads til alle, men samtidig kræver, at man trækker enkelte borgere til side og får dem til at bevise deres ”værd” baseret på stereotyper og antagelser. Det underminerer de liberale værdier, vi hævder at værne om herhjemme.

Med debatten om sindelagskontrol i uddybende samtaler er det blevet mere synligt for vores medborgere, hvad vi unge uden statsborgerskab udsættes for. Det er paradoksalt at mærke glæden ved folks forargelse, samtidig med at vi faktisk har levet under sindelagskontrol i næsten fire år. Lad os bruge forargelsen til at få sikret lige retsprincipper for alle.