Tager regeringen dyremishandling alvorligt? Man bliver i tvivl

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Da justitsministeren for nylig i forbindelse med regeringens finanslovsudspil lagde op til at nedlægge politiets specialiserede dyreværnsenhed, var vi flere, der blev meget overraskede.

Idéen om, at politiets dyreværnsindsats er noget, vi uden videre kan spare væk, hænger meget dårligt sammen med regeringens løfte om at indføre strengere straffe for dyremishandling. For hvad nytter det at skærpe strafferammen, hvis man samtidig slækker på håndhævelsen af dyrevelfærdslovgivningen? Heldigvis er nedlæggelsen af enhederne takket være protester fra bl.a. SF, Alternativet, LA, R og DF skudt til hjørne. Indtil videre. Men vi er alle efterladt med spørgsmålet om, hvorvidt regeringen faktisk tager dyremishandling alvorligt?

Dyrevelfærd er heldigvis et emne, der fylder stadigt mere i samfundet, også på Christiansborg. Tag bare dokumentaren ”Hvem passer på grisene?” og den store debat om dyrevelfærd, dokumentaren skabte – med rette. Vi er glade for at være en del af det brede flertal, som fødevareminister Jacob Jensen har samlet bag dyrevelfærdsaftalen. Ikke fordi den løser alle dyrevelfærdsmæssige problemer, men fordi den sikrer et nyt og kontinuerligt fokus på dyrevelfærdsområdet. Og det er der brug for.

Et af initiativerne i aftalen var, at der allerede i løbet af i år skulle laves en undersøgelse af muligheder for strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet, og skønt vi endnu ikke kender resultaterne, må vi forstå, at ministeren barsler med et forslag om strengere straffe i sager om dyremishandling. Det er i udgangspunktet vældig positivt.

Men når vi kan se, hvordan dele af regeringen ser med ligegyldighed på dyrebeskyttelse, vil vi ikke glæde os for tidligt. For er regeringen virkelig klar til at gøre det, der skal til? Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg stillede i sidste måned spørgsmål til justitsministeren om strengere straffe for dyremishandling, og udvalget ser nu meget frem til hans svar.

Når det kommer til spørgsmålet om, hvordan vi i Danmark slår ned på dyremishandling, står det klart for os, at der ikke er brug for mindre justeringer, men markante tiltag og stærkere lovgivning.

Vi er via pressen og dyreværnsorganisationer blevet præsenteret for det ene ufattelige eksempel efter det andet på, at det kan være næsten konsekvensfrit at mishandle dyr. F.eks. en sag, hvor en hundeejer på groveste vis mishandlede adskillige hunde. Blandt andet fik én af hundene slået tænderne ud med en lægte, og en anden blev aflivet ved hængning i en carport.

Straffen for denne fuldstændig brutale behandling af sansende, levende væsener var fire måneders betinget fængsel og en frakendelse af retten til at holde dyr i tre år. Det viser med al tydelighed, at der er noget helt galt med den måde, vi slår ned på mishandling af dyr, og derfor er det nødvendigt at sende et meget tydeligt signal til domstolene om, at dyremishandling er en alvorlig forbrydelse.

En måde at gøre det er at hæve strafferammen ved at tilføje en ny paragraf i straffeloven om grov dyremishandling. Det vil vi arbejde for, og hvis ikke fødevareministeren har mandat til at levere, er vi klar til at bringe det med ind i justitsministerens forhandlinger om regeringens strafreform.

For os er det afgørende, at dyrene får en plads i straffeloven, fordi vi som samfund bør se på dyremishandling med langt større alvor, end vi gør i dag. Men så længe SVM-regeringen fortsat har sit flertal, er spørgsmålet, hvad de tre regeringspartier mener om sagen.