Var det virkeligt alt, I havde i posen?
Regeringens landdistriktsudspil er for uambitiøst på ungdommens vegne.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Med regeringens nye landdistriktsudspil ønsker man at gøre yderkommuner mere attraktive. Men særligt en befolkningsgruppe synes at være misset: ungdommen. Paradoksalt nok, taget i betragtning af at netop ungdommen er en af de mest svindende masser i landdistrikterne.
Det er et uomtvisteligt faktum, at unge flytter fra yderkommuner, og at antallet af unge i alderen 16-19 år vil i nogle kommuner falde med helt op til 30 pct. frem mod 2045. En stor del kan forklares med manglende uddannelsesmuligheder lokalt, men det handler også om, at der mangler betingelser for det gode ungdomsliv.
Som situationen er lige nu, er fleksibiliteten lav – man er som ung afhængig af den begrænsede offentlige transport eller af forældre, der vil agere chauffører. Lokalt er mængden af arrangementer for og af unge begrænset. Og muligheden for at deltage i det lokale demokrati afhænger af de enkelte kommuners villighed til at prioritere et ungdomsråd.
Regeringens udspil når langtfra i mål på disse parametre for det gode ungdomsliv i landdistrikterne. På transportfronten er det positivt, at der investeres i den offentlige transport med nærbusser og frivilligbusser, men som ung er man stadig begrænset af den relativt lange ventetid. Det er altså svært at få øje på store forbedringer i livet på landet for ungdommen.
Når regeringen lover frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark, klinger det hult – for hvor er friheden for de unge mellem 13 og 16, som ikke har bil eller mulighed for at blive transporteret fleksibelt rundt? Hvor er mulighederne for at deltage demokratisk, hvis ikke kommunen har et ungdomsråd? Hvor attraktivt er det for unge med en travl hverdag at skulle bruge flere timer på transport for at deltage i foreningsarbejde? Hvor fedt er det egentlig ikke at have et sted at tage hen og hænge ud, når institutionen lukker?
Forskning peger på, at hvis man har haft et godt børne- og ungdomsliv, er vokset op på et sted med gode vilkår, så har det betydning for en beslutning om at flytte tilbage. Så hvis denne landdistriktspolitik virkelig skal batte, skal den være langt mere ambitiøs og investere i ungdommen.