Mette Frederiksen, du skal ikke pille ved velfærdsforliget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Socialdemokratiet smed en bombe ind midt i kronjuvelen i den økonomiske politik. Forleden meddelte statsminister Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet ønsker at ændre velfærdsforliget fra 2006, som betyder, at folkepensionsalderen følger stigningen i befolkningens levealder. Denne dynamik sikrer en grundlæggende balance mellem andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder og andelen af borgere på offentlig pension. Tilbage i 2006 var der bred politisk opbakning til aftalen, som blev indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Finansieringen af det danske velfærdssamfund kræver store skatteindtægter. Disse kommer ved, at mange har et arbejde og dermed betaler skat. Samtidig ved vi, at både det offentlige og det private arbejdsmarked allerede nu er presset af mangel på arbejdskraft, som med udviklingen i demografien kun vil blive værre i de kommende år. En ændring af velfærdsforliget som foreslået vil føre til et lavere arbejdsudbud. Derfor er det en særdeles farlig vej, Socialdemokratiet nu vil bevæge sig ned ad.

Kritikken af forslaget understøttes af flere fremtrædende økonomer, som også advarer og bl.a. udtaler, at velfærdsforliget er fuldstændig afgørende for, at Danmarks økonomi ser ud, som den gør.

I virkeligheden er principperne bag velfærdsforliget almindelig sund fornuft. Når befolkningens gennemsnitlige levealder stiger, er det blot et udtryk for, at vi er sunde og raske – og dermed arbejdsdygtige – i længere tid. Den forventede periode på offentlig pension er allerede steget fra ca. 12,5 år i 1990 til ca. 18,5 år i 2019. Når levealderen stiger, er det også helt naturligt, at aldersgrænsen for udbetaling af en offentlig pension følger med.

Mette Frederiksen vil ikke lægge sig fast på, hvordan en ændring af velfærdsforliget skal se ud – eller hvad det må koste. Vælgertilslutningen til Socialdemokratiet har været faldende siden seneste folketingsvalg. Forslaget ligner et valgløfte, som skal redde den faldende tilslutning til partiet.

Vi har brug for, at de offentlige finanser er sunde – også på den lange bane. Og vi har brug for, at der er et tilstrækkeligt arbejdsudbud til både den private og offentlige sektor. Vi må for Danmarks og danskernes skyld håbe, at trolden snart kommer tilbage i æsken og bliver der.