Regeringen går for vidt i sin handleplan for organdonation
Regeringens ambition om at få flere organdonorer er prisværdig. Men ambitionen skal ikke realiseres på en måde, hvor staten i udgangspunktet er herre over danskernes organer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sidste år døde 28 danskere, mens de stod på ventelisten til at få et organ, der kunne have reddet deres liv.
Det er et alt for højt tal, og i skrivende stund er mere end 450 andre danskere på venteliste til at modtage et nyt organ.
For selvom en stor del af befolkningen støtter organdonation, er der fortsat mange borgere, der aldrig får registreret sig i Donorregistret.
Det er et politisk problem, der ultimativt fører til dødsfald, som kunne være blevet undgået.
Derfor var det glædeligt, da Folketinget i 2022 fandt fælles fodslag om at søsætte et initiativ, der skulle sikre en obligatorisk stillingtagen til organdonation.
Idéen var, at danskere over 18 år skulle blive tvunget til at forholde sig til spørgsmålet om at blive organdonor, når de skulle have et kørekort, forny deres pas eller eksempelvis slå op i sundhedsjournalen.
Flertallet af danskerne er nemlig positive over for organdonation, selvom de ikke aktivt får tilmeldt sig Donorregistret.
Med en obligatorisk stillingtagen ville problemet med manglende donorer kunne løses meget effektivt uden at lave grænseoverskridende indgreb i danskernes frihedsrettigheder.
Men desværre har regeringen valgt at skyde aftalen fra 2022 til hjørne og i stedet at lave en ny handleplan for organdonation, som går alt for vidt.
Selvom aftalen indeholder flere gode elementer, er den store knast i den nye handleplan nemlig en ændring af den såkaldte samtykkemodel.
Det betyder, at alle danskere over 18 automatisk bliver tilmeldt som organdonorer, og at de så efterfølgende har muligheden for aktivt at fravælge at være donor, hvis de måtte ønske det.
Hvis borgeren ikke får taget stilling til spørgsmålet, vil det være vedkommendes pårørende, der skal tage stilling.
Det er et brud med den tidligere praksis, hvor danskerne selv har skullet gå ind og registrere sig som donorer.
Vi er modstandere af den forandrede samtykkemodel, da udgangspunktet altid bør være, at det er danskerne selv, der er herrer over deres egne organer – og ikke staten.
Hvis vi havde holdt fast i den gamle model med obligatorisk stillingtagen, ville vi sagtens kunne få nok borgere til at blive donorer, uden at det ville være nødvendigt at lave et uforholdsmæssigt grænseoverskridende indgreb i danskernes ret til selvbestemmelse over egen krop.
Sagen med den ændrede samtykkemodel er et symptom på et bagvedliggende problem med den magtanvendelse, der kendetegner SVM-regeringen.
For den gamle politiske aftale om tvungen stillingtagen ville have løst problemet.
Men i stedet for at følge denne til dørs vælger man straks at lave en ny aftale, der er unødvendigt indgribende i danskernes frihed.
Det er at skyde gråspurve med kanoner, og det skriver sig ind i en lang række kedelige eksempler på, at regeringen altid prioriterer at fremstå handlekraftig i stedet for at gøre dét, der vil være bedst for at løse de problemer, vores samfund står over for.
En opgørelse fra Cepos påviser, at SVM-regeringen har den korteste behandlingstid af lovforslag i 25 år, selvom regeringen oprindeligt lovede at tage tempoet ud af lovgivningsarbejdet.
Når nye love hastes igennem i den evige bestræbelse på at fremstå beslutningsdygtigt og få presseomtale til ministrene ved at trække gule breaking news-bjælker, risikerer vi at kompromittere det vigtige forarbejde i lovenes tilblivelse, som skal sikre høj kvalitet i lovgivningsarbejdet.
Det er sagen om den nye handleplan for organdonation et godt eksempel på.
For hvis regeringen allerede i 2022 havde fået fulgt op på den gamle aftale om obligatorisk stillingtagen, kunne det have minimeret ventelisterne og potentielt reddet menneskeliv.
Det skylder vi danskerne at gøre bedre i fremtiden.
Derfor står Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti uden for den nye aftale om handleplan for organdonation.