Tanken er rigtig. Men modellen er forkert
Regeringens plan for at få flere organdonorer er ikke god nok. For mange pårørende vil sige nej.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Regeringen har lagt et forslag frem for at sikre, at flere bliver organdonorer. Det støtter jeg varmt, men jeg undrer mig over valget af model og frygter, at den påtænkte model kan resultere i, at der kommer færre donorer. Regeringen peger nemlig på, at alle som udgangspunkt er tilmeldt. Det enkelte menneske skal så enten bekræfte det eller melde sig fra. Og gør man ikke det, skal pårørende spørges.
Her er det, at jeg tror, at pårørende vil komme i tvivl om afdødes ønske, og er man i tvivl, så siger man nej. Umiddelbart tror jeg, det er langt bedre, at borgere aktivt tager positivt stilling. Og for at sikre det peger mange på vigtigheden af, at man aktivt bliver bedt om at tage stilling på et tidspunkt i livet, og det kan eksempelvis være ved det fyldte 18. år.
Jeg ser frem til den debat, der nu er godt i gang, og er sikker på, at vi har samme mål. Men vejen til målet bør diskuteres grundigt igennem.