Det er ikke et spørgsmål om ikke at måtte forsvare sig
Det bedste forsvar for Israel ville i stedet have været at angribe med alt det, vi tror på.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I debatten om krigen i Israel er der skabt en modsætning mellem dem, der mener, at Israel har ret til at forsvare sig, og dem, som kræver våbenhvile. Men det er en forkert modsætning.
Israel har entydigt ret til at forsvare sig. Men det, som sker lige nu i Gaza, er ikke det bedste forsvar. De store civile tab med langt over 10.000 dræbte, heraf tusindvis af børn, og de enorme menneskelige omkostninger og lidelser vil give årtiers dyb sorg og savn. Krigen risikerer dermed at trække et barskt og blodigt spor af had, hævn og gengældelse med sig i mange år frem i tiden.
For hvert eneste barn, som mister livet i Gaza, risikerer vi, at der er søskende, fædre, fætre, som melder sig under fanerne hos Hamas eller Islamisk Stat. Vi risikerer at nære den hadefulde og ekstreme ideologi, som Hamas bygger på.
Læren fra 20 års bombardementer i Afghanistan var, at de store civile tab betød voksende tilslutningen til Taliban. Vi ser allerede i dag, at tilslutningen til Hamas stiger på Vestbredden. Vi ser stærkt bekymrende tegn på splittelse og sammenstød både i regionen og resten af verden. Det er det modsatte, israelerne, palæstinenserne og vi har brug for.
Det bedste forsvar for Israel ville i stedet have været at angribe med alt det, vi tror på. Det, vores samfund bygger på. Vi skulle have angrebet terroristerne med retsstaten, domstolene, menneskerettighederne, folkeretten og med de love, vi har formet både i demokratiske samfund og er enige om i verden. Vi skulle sammen med Israel have angrebet ved at retsforfølge, sanktionere, isolere hver eneste Hamas-kriger og Hamas-ansvarlige for terrorangrebet.
Det ville have været bøvlet, besværligt, og det ville have taget lang tid. Men det havde skabt en bro bygget på demokrati og retsstat til de mange palæstinensere, som tror på netop det.
Det havde skabt en bro til de arabiske lande og til det internationale samfund og de institutioner, som vi har bygget siden Anden Verdenskrig. Den strategi havde forenet os i kampen mod ekstremisme, mod terror og mod Hamas. Det havde været det bedste forsvar. Et forsvar, en bro, bygget på demokrati, retsstat og rettigheder.
Det er ikke for sent at bygge den bro. Men det kræver våbenhvile nu. Det er det bedste råd, vi kan give Israel. Og det vil entydigt være det bedste for civilbefolkningen i Gaza.