Fortsæt til indhold
Debatindlæg
Bjørn BrandenborgMF, (S)
Frederik VadMF, (S)
Rasmus StoklundMF, (S)

Den 7. oktober har virket som en uhyggelig fremkaldervæske for en antisemitisme, der ikke hører hjemme i Danmark

Truslen mod danske jøder har et niveau som for ingen anden gruppe. Det skal vi stå sammen imod.

Ved den propalæstinensiske demonstration i København lød kampråb som »Palæstina er besat! Det skal løses med jihad!«, hvilket er et af flere tilfælde, der viser opblomstringen af antisemitisme i Danmark efter Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober, mener indlæggets skribenter. Arkivfoto: Thomas Borberg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den jødiske minoritet i Danmark er lille og sårbar.

Det er derfor også en relativt lille gruppe danskere med jødisk baggrund, som mærker hadet, chikanen og truslerne fra yderligtgående muslimer, venstreekstremister og nazityper.

Måske er det, fordi det er en relativt lille gruppe, som hadet rettes mod, at den brede offentligheds bevågenhed er begrænset. Og måske er bevågenheden begrænset, fordi mange jøder ganske enkelt ikke tør politianmelde forbrydelser eller stå offentlig frem med deres oplevelser, fordi de er bange for repressalier.

Men problemet er der. Og det eksploderer i hele Europa i denne tid. Herhjemme har vi som folkevalgte også fået personlige henvendelser fra jødiske landsmænd, som beretter om en farlig og ukendt underverden:

En kvinde, som indtil for nylig var lærer i hovedstadsområdet, og som blev udsat for dødstrusler og antisemitiske råb fra sine elever. En ung fyr, som i fire år spillede for en jødisk fodboldklub, hvor man ofte blev truet med at blive dræbt efter kampene. En mand, som har fået dødstrusler i Odense for at bære en davidsstjerne. En ung pige, som har foretaget to skoleskift på den københavnske vestegn, fordi hendes hår blev klippet, hagekorset blev ridset i hendes skrivebord, og hun blev udsat for generel antisemitisk chikane. Et forældrepar, som holder skjult for deres børn, at familien er jødisk, af frygt for at de kommer til at fortælle det videre i børnehaven eller indskolingen. En medarbejder i et kreativt erhverv, som dagligt modtager dødstrusler fra venstreekstreme og/eller muslimer. Listen er uendelig lang.

Niveauet af trusler kan ikke sammenlignes med noget som helst andet, vi ser for danske borgere.

De fleste borgere med muslimsk baggrund i Danmark kunne ikke drømme om at chikanere deres jødiske naboer eller fejre islamisters mord på babyer, børn og voksne, som vi så ved terrorangrebet på Israel den 7. oktober.

Men der er for store dele af det yderste venstre og for mange med rødder i bestemte lande i Mellemøsten, som ønsker Israel udslettet og jøder udryddet.

Alene den 3. november var der i København tre store propalæstinensiske demonstrationer, hvor der var betænkelige og tvetydige kampråb. Ved en af dem gjaldede det: »Palæstina er besat! Det skal løses med jihad!«

Og når Enhedslistens unge sympatisører i Socialistisk Ungdomsfront laver opslag på Instagram, hvor man gentager Hamas’ kampråb ”From the river to the sea”, som betyder, at Israel skal fjernes fra Jordens overflade, så er det ufatteligt trist, at nogen, som selv mener de er progressive, ønsker at udslette et land.

Vi mangler i øvrigt stadig at se handling og reel afstandtagen fra mange af de miljøer, hvor antisemitismen udspringer og næres i Danmark. Det gælder bl.a. græsrodsniveauet i Enhedslisten og Det Radikale Venstre.

Sidstnævnte har bl.a. en rådmand i Aarhus Kommune, som har ønsket mere dokumentation for nedslagtningen af civile lørdag den 7. oktober.

Terrorangrebet den 7. oktober har virket som en uhyggelig fremkaldervæske, der viser, at det demokratiske sindelag ikke rækker langt blandt skræmmende mange mennesker her i Danmark. Derfor påhviler der os alle et ansvar for at beskytte danske jøder mod forbrydelser og chikane.