Partnerskabet mellem USA og Danmark har aldrig været stærkere på sikkerhedsområdet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når de første F-35-fly ankommer til Danmark, er det et betydningsfuldt øjeblik i vores lange, indbyrdes dansk-amerikanske venskab. Flyene er næste generation af såkaldte stealth-jagerfly, og når jeres dygtige piloter går på vingerne, er de med til at skabe større sikkerhed for både Danmark, USA og vores Nato-allierede.

Ruslands brutale og uprovokerede invasion af Ukraine understreger, hvor vigtigt det er, at flyene nu er her i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen og præsident Joe Biden har hele tiden været standhaftige i deres støtte til Ukraine. På FN’s generalforsamling i New York udtalte præsident Biden, at »USA vil sammen med vores allierede og partnere rundtom i verden fortsætte med at støtte op om Ukraines modige folk, når de forsvarer deres suverænitet og territoriale integritet og deres frihed.«

Danmarks støtte til Ukraine blev understreget af præsident Zelenskyjs besøg her for nylig. Det fandt sted sammen med annonceringen af Danmarks F-16-fly-donationer til Ukraine og lanceringen af et træningsprogram for ukrainsk flymandskab. Da præsident Zelenskyj holdt sin tale foran Folketinget, var der en intens atmosfære af stolthed over den rolle, kongeriget Danmark spiller i kampen for demokratiet, men også en klar følelse af, at det er påtrængende nødvendigt.

Danmark og USA har ydet ekstraordinært meget militær, humanitær og genopbygningsstøtte til Ukraine. Siden begyndelsen af Ruslands voldsomme invasion af Ukraine i februar 2022 har USA ydet over 300 mia. kr. i sikkerhedsbistand, 20 mia. kr. i humanitær bistand og lige omkring 140 mia. kr. i budgetstøtte gennem Verdensbanken.

Sammenlagt med den humanitære støtte beløber Danmarks samlede donationer sig til omkring 14 mia. kr. Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark med en befolkning på færre end seks millioner mennesker er blandt de nationer, der har ydet mest støtte til Ukraine. Desuden var Danmark sammen med Holland det første Nato-land, der forpligtede sig til både at træne flymandskab og donere F-16-fly til Ukraine.

Partnerskabet mellem USA og Danmark på det sikkerhedsmæssige område har aldrig været stærkere. Jeg ser det tydeligt, når jeg rejser rundt i kongeriget Danmark, herunder i Grønland og på Færøerne.

I de barske vejrforhold i det nordvestlige Grønland, knap 1.500 km fra Nordpolen, ligger Pituffik Space Base (det tidligere Thule). I de seneste syv årtier har kongeriget Danmark været vært for amerikansk militærpersonel på basen og den nyeste teknologi, de arbejder med, som kan give essentiel domænebevidsthed til USA og vores Nato-allierede. Krigen i Ukraine har forstærket betydningen af Pituffiks opgave og vores fælles sikkerhed i Arktis.

Russiske søruter, der går over polarcirklen, passerer lige forbi Færøerne. Det var et vigtigt næste skridt i vores fælles forpligtelse på sikkerhedsområdet, at den færøske regering for første gang sidste sommer og igen i august måned i år bød amerikanske atomubåde velkommen. Adgangen til havnene på Færøerne styrker vores forståelse af, hvad der foregår i Nordatlanten.

Udfordringen med den russiske aggression sætter også fokus på betydningen af energisikkerhed og samarbejde om avanceret teknologi. Begge er områder, hvor vi allerede arbejder tæt sammen, og hvor et forskningssamarbejde mellem de førende forskningsinstitutioner i USA og i Danmark er helt afgørende for at opnå succes.

Et andet område, hvor vores samarbejde er vigtigt, er i rummet. Nasa har længe arbejdet sammen med Danmark, og det har aldrig været mere tydeligt end under den nylige lancering af Huginn-missionen med Andreas Mogensen—den første ikke-amerikaner—som pilot på en Nasa-Space-X-mission. Han og hans besætning skal tilbringe seks måneder på den internationale rumstation med at udføre diverse eksperimenter, der relaterer til klima, sundhed og rumforskning.

Derudover har Danmarks Tekniske Universitet (DTU) bidraget med vigtig og innovativ forskning til Nasas Juno-rumsonde, der i øjeblikket kredser om Jupiter, og i næste uge er der planlagt en Nasa-opsendelse til Psyche-asteroiden af et rumfartøj med et magnetometer, som DTU har bygget.

Når vi kigger ind i vores fremtidige sikkerhedssamarbejde, er kvanteteknologi helt central for vores fælles forskningsindsats. Danmarks førerrolle på området har banet vejen for Natos Center for Kvanteteknologi i Danmark. Det er en innovationsaccelerator, som bygger videre på det vigtige arbejde, der allerede foregår her, og tjener som en påmindelse om den afgørende rolle, Danmarks forskningsøkosystem spiller for vores fælles sikkerhed og fælles fremtid.

Vores fælles værdier og vores engagement i sikkerhed, stabilitet og demokrati er grundlæggende faktorer i partnerskabet mellem USA og Danmark. Den danske regering og det danske folk har historisk gjort deres for at løse de udfordringer, vi står over for, og vi amerikanere er stolte over vores samarbejde for at styrke frihed og demokrati i hele verden.