Fortsæt til indhold
Debatindlæg
Helena Artmann AndresenMF, børne- og undervisningsordfører, (LA)

Vi skal genopbygge samfundskontrakten for folkeskolen

Det er tydeligt, at når læreren ikke opfattes som en autoritet, lider både lærere og elever under konsekvenserne.

Når læreren ikke opfattes som en autoritet, så lider både lærere og elever under konsekvenserne, skriver Helena Artmann Andresen. Arkivfoto: Rasmus Sand Høyer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi står over for et presserende behov for at genopbygge samfundskontrakten om folkeskolen. Problemet med inklusionen i folkeskolen er blevet tydeligt: Lærere opfattes mange steder ikke længere som autoriteter. Dette må ikke forveksles med at være autoritære. Men når læreren mister den nødvendige respekt og autoritet, opstår der uro i klasselokalet, og den uro skaber et dårligt indlæringsmiljø og mistrivsel i skolen.

Manglen på autoritet afspejles i de begrænsede muligheder, lærerne har for at opretholde disciplin. Der er nemlig opstået en kultur, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, om det er i orden, at læreren sender eleverne uden for døren eller op til skolelederens kontor, hvis de forstyrrer undervisningen eller laver ballade. Dette har ført til en skolekultur præget af utryghed, uro, larm og konflikter. Vi ser et stigende antal elever, der mistrives i den almindelige skole, samt elever, der udviser voldelig adfærd. Disciplin bør ikke være et fy-ord – det er en nødvendighed for at skabe et trygt og givende læringsmiljø.

Det er en trist kendsgerning, at en række dygtige lærere er blevet afskediget, fordi de har grebet ind i kritiske situationer – for eksempel ved at flytte en elev fysisk eller ved at gribe ind over for vold. I virkeligheden har de ikke haft nogle muligheder. Vi er nødt til at genopbygge en ny samfundskontrakt, hvor forældre ikke automatisk ringer til skolelederen, hvis læreren berettiget har irettesat deres barn.

Samfundskontrakten går også den anden vej. Flere forældre oplever, at skolen trænger for meget ind i hjemmet – og Aula har ikke gjort problemet mindre. Det spænder lige fra forsvundet overtøj til skole-hjem-samtaler, lektier, forældremøder, trivselsaktiviteter og mere, som forældre skal forholde sig til.

Det bringer os ind i en ond cirkel. Lærere har mistet deres autoritet, de ringer hjem og beder forældre om at få deres barn til at opføre sig ordentligt i timerne, og forældre bagtaler måske lærerne under aftensmaden. Forholdet mellem lærer og forældre forværres yderligere, og resultatet er, at skolen og hjemmet bliver alt for sammenfiltrede.

Det er vigtigt at indse, at man ikke kan lovgive sig ud af alt – og heldigvis for det. Dette er et godt eksempel. En genopbygning af samfundskontrakten i folkeskolen vil gavne forældre, lærere og særligt eleverne. Det er uholdbart, at vi har skabt en folkeskole, hvor flere og flere elever ikke kan holde ud at være. Inklusion er nødvendig, da elever, der sendes på specialskoler, ofte klarer sig dårligere på lang sigt. Dog må inklusionen ikke gå på kompromis med klassens fællesskab. Det er afgørende at finde en balance, hvor alle elever trives og udvikler sig optimalt.

Hvis vi undlader at sætte klare grænser, vil vold og utryghed vokse. Det er tydeligt, at når læreren ikke opfattes som en autoritet, lider både lærere og elever under konsekvenserne. Når læreren kan udøve sin autoritet på en ansvarlig måde, skabes der et trygt og tillidsfuldt læringsmiljø, hvor alle parter kan trives og udvikles. Derudover skal læreren have den nødvendige tid og støtte til at differentiere undervisningen. Børn er forskellige og skal derfor behandles forskelligt. Dette kræver ressourcer og fokus på undervisningens kvalitet.

Endelig kan vi ikke snakke om en samfundskontrakt uden at tage et kritisk blik på inklusionspolitikken. Vi skal arbejde mod en skole, hvor flere elever trives og udvikler deres faglige potentialer bedst muligt. Det er afgørende, at der ikke sidder to-tre elever i hver klasse, som ikke får den hjælp, som de har brug for. Dette kræver en målrettet indsats, der sætter elevernes trivsel og læring i centrum.

Jeg håber, at vi kan genopbygge samfundskontrakten for folkeskolen for elevernes, lærernes og forældrenes skyld.