Kollektiv trafik er ikke bare omkostninger
Alternativet til mindre kollektiv trafik er flere CO2-emissioner, mere trængsel og et Udkantsdanmark kun for de raske 18- til 75-årige.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For at undgå underskud i budgetterne leder trafikselskaberne efter store besparelser. I JP 4/9 foreslår professor Harry Lahrmann at lukke Aarhus Letbane, selv om de elektriske tog har en imponerende tilgang af rejsende. Andre forslag er at reducere busdriften med 30 pct. eller at flytte udgifter fra regionen til kommunerne ved at afkorte busruterne…