Fjern cirkusreglerne for familiesammenføring
Rigide regler for familiesammenføring afskærer Danmark fra at tiltrække talenter fra udlandet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hen over sommeren har man i medierne kunnet følge historien om danske Mads Rønne Almassalkhi og hans familie, der tæller hans amerikanske kone, Brittany, og deres tre børn, der ligesom Mads har dansk statsborgerskab.
Integrationskravet i det omfattende regelkompleks om familiesammenføring til Danmark dikterer, at et dansk-internationalt par samlet set skal kunne opfylde mindst fire af i alt seks krav.
Mads fik tilbage i 2021 tilbudt et gæsteprofessorat på DTU, og familien så frem til et spændende år i Danmark. Men sådan gik det ikke.