Søren Frederiksen: Tiderne er skiftet i Viborg FF, som nu står over for den største opgave hidtil
JP Viborgs nye klummeskribent, tidligere landsholds- og superligaspiller Søren Frederiksen, gør op med den jyske beskedenhed. Hvor meget tør Viborg FF selv drømme?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Søren Frederiksen er ny, fast klummeskribent på JP Viborg og vil kærligt og kritisk kommentere Viborg FF’s meritter på og udenfor banen her på siden. Følg med på www.jpviborg.dk. Skal vi bringe dit debatindlæg? Så skriv til debatjpviborg@jplokal.dk
Der blæser positive vinde ind over Viborg FF for tiden. Og efter at have haft en del hårde år i 1. division er det lige pludselig gået stærkt.
I genkomsten med Danmarks bedste fodboldrække var klubben sidste sæson millimeter fra at sikre en plads i top seks, en særdeles stor præstation i sig selv. I stedet konverterede man syvendepladsen til Viborg FF’s første europæiske eventyr i 22 år.
Truppen er uden tvivl til en top seks placering med det forbehold, at sådanne ting kan komme an på marginalerneSøren Frederiksen
Og efter sommerferien står klubben efter tre kampe med seks point, en kraftpræstation af en sejr over de forsvarende mestre, og indtil videre én og snart (forhåbentligt) to nemt affejede modstandere i det nye Conference League.
Ja, det er for tiden svært ikke at være glad som VFF-mand. Men hvordan er det egentlig gået sådan til?