Plant siloerne uden for byen, tak
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I JP 30/10 agiterer Morten Guldberg for mere højhusbyggeri – ikke mindst ved at latterliggøre modstanderne heraf.
Vist kan der være fordele ved at bosætte og beskæftige mennesker i højden – ellers var skyerne vel ikke blevet skrabet af så mange bygninger verden over?
Man må blot ikke lade nybyggeri ødelægge de ofte smukke og historiske byer. Det sker desværre allerede. Der nedrives, og visuelt dominerende arkitektfantasterier gror så op og spolerer den omgivende bygningsharmoni.
Placér menneskesiloerne med ”tidens arkitektoniske udtryk” i passende afstand af eksisterende byområder.