Stop nedlukningen af samfundet: Vi vil have vores liv tilbage
Under pandemier skal forskere involveres fra starten, og alt, hvad politikere påtænker at gøre, skal testes i forsøg, hvis vi ikke ved, om det virker. Bortset fra mundbind har vi ikke undersøgt noget som helst under pandemien og har derfor heller ikke lært noget.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I snart et år har vi levet i et samfund, der har været lukket voldsomt ned det meste af tiden. Der er ingen tvivl om, at princippet om at holde afstand til andre mennesker, har været effektivt. Hvis vi ikke omgås nogen, kan vi heller ikke blive smittet. Derfor har det også været fornuftigt at undgå store forsamlinger, f.eks. tilskuere til fodboldkampe.