- For abonnenter
Danske fængsler er fanget i en ond cirkel
Udsendelsen "Kriminelt: Fængsler under pres", som blev sendt på DR for nylig, udstiller et ræs mod bunden i fængslerne. Fængselsbetjentene falder fra, mens de indsatte sættes i isolation i stor stil. Det er på ingen måder holdbart.
»Der er vold, der er trusler og frustrerede indsatte. Der er kolleger, der løber så hurtigt, at de på et tidspunkt knækker sammen. Hvis vi ikke gør noget, har vi accepteret, at vi kører mod afgrunden.«
Fængselsbetjent Martin Sørensen fra Nyborg Fængsel kigger direkte ind i kameraet, mens han leverer sin nedslående analyse.
De få hænder, der er, bruges i stadig større grad på at opretholde et rigidt system, der slår hårdt ned på både store og små forseelser og brud på interne regler.