Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Social kontrol er den største trussel mod ligestilling

Det reelle ligestillingsproblem i Danmark er den stigende sociale kontrol, som hersker i de muslimske miljøer.

Artiklens øverste billede
Det reelle ligestillingsproblem i Danmark er den stigende sociale kontrol, som hersker i de muslimske miljøer. En kontrol, hvor mændene afskriver kvinders stemme og nedgraderer kvinder til genstande for mænds overlegenhed. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Søndag den 8. marts fejrer vi kvinder og kvinders stilling i Danmark og i resten af verden. Det har vi gjort i mere end 100 år. Kvindernes internationale kampdag har stadig stor betydning for rigtig mange kvinder. Kampen for mere ligestilling.

For nok de fleste danske kvinder handler dagen om at markere, det man gennem tiderne har opnået. Ikke som i den spæde start, hvor kampen for de helt basale rettigheder fyldte alt. Men kvinder herhjemme har stadig meget at kæmpe for.

Der diskuteres eksempelvis ligestilling i dansk politik, hvor nogle kvindelige politikere synes, at mænd i politik har det meget nemmere end kvinder. Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt er en af dem, som ikke mener, at der endnu er ligestilling i dansk politik. Det, mener jeg dog ikke, er et kæmpe problem.

Det reelle ligestillingsproblem i Danmark er den stigende sociale kontrol, som hersker i de muslimske miljøer. En kontrol, hvor mændene afskriver kvinders stemme og nedgraderer kvinder til genstande for mænds overlegenhed.

Vi har hørt om den adfærd i årevis. Helt tilbage i 2005 – for 15 år siden – viste tal fra Danmarks Statistik, at 13.000 indvandrerkvinder blev holdt isoleret i deres hjem og helt uden for kontakt med det danske samfund. Samtidig berettede krisecentrene for kvinder om problemer med megen vold.

Kvinder i Danmark skal ikke leve uden frihed og selvbestemmelse. Det er simpelthen udansk.

49 pct. af de kvinder, der påbegyndte et ophold på et kvindekrisecenter i 2017, havde ikkevestlig oprindelse. Man forsøgte med politiske indsatser – uden held.

Og det fortsatte. Vi har de seneste år gentagne gange i medierne hørt om indvandrerkvinder, som i årevis har levet i slavelignende ægteskaber, men ikke har kunnet blive skilt religiøst, fordi manden nægtede dem skilsmisse. Endda selv om de var udsat for vold.

I en handlingsplan fra regeringen i 2019 kunne man erfare, at 37 pct. af 15-17-årige indvandrerkvinder oplever begrænset selvbestemmelse i relation til valg af kæreste eller ægtefælle.

Rigtig mange indvandrerkvinder må heller ikke få lov til at arbejde af deres mænd eller familie. I sidste måned viste en undersøgelse blandt jobcentermedarbejdere i København, at hver tredje ledige indvandrerkvinde har en oplevelse af, at de bliver presset af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er helt galt. Kvinder i Danmark skal ikke leve uden frihed og selvbestemmelse.

Det er simpelthen udansk, og denne sociale kontrol er den største trussel mod ligestillingen. Det er en kamp mod et islamisk kvindesyn.

Men hvor er opbakningen til den kvindekamp?

Hvor er kvindeorganisationerne til at sætte sig i spidsen for at bekæmpe denne tendens?

Hvorfor sætter Kvinfo ikke alle sejl ind for at bekæmpe negativ social kontrol i indvandrermiljøer i sit store arrangement på Vega i København?

Frem for at spille musik, lave underholdning og blandede talere. Brug dog al tiden i programmet på at få et budskab ud, om at vi kvinder ikke finder os i det her længere. Alle kvindeorganisationer i samlet flok.

Se, det er en ægte kvindekamp, som danske kvinder i generationer før os ville have været stolte af.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen