Fortsæt til indhold
Debatindlæg
Michael H. Nielsendirektør, Dansk Byggeri
Casper Kirketerp-Møllerdirektør i Clever

Man skal da ikke bo i hus for at have elbil

Opladning til elbiler bør tænkes ind i boliger og bygninger – og det skal indarbejdes i lovgivningen.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der kan være mange ting i spil, når man står over for at skulle vælge ny bil. Ofte afhænger det af behov og økonomi, men også sikkerhed, udstyr og design spiller en central rolle. På samme måde er der mange grunde til, at man vælger at bo på en bestemt måde. Her er det ofte et spørgsmål om boligform og beliggenhed. Og hvad har valg af bolig og bil så med hinanden at gøre?

Ikke nødvendigvis noget. Medmindre man, som stadig flere danskere gør, vælger at investere i en grønnere fremtid med en elbil. Og det er der mange gode grunde til at gøre: miljøhensyn, klimabevidsthed eller forventningen om en ny fremtid, hvor el bliver et af de vigtigste drivmidler.

Og da elbiler skal lades med strøm, er det her, boligformen kommer ind i billedet. For hvis man vil oplade sin elbil som flertallet af elbilejerne, altså om natten, mens man sover, kræver det, at man har en ladeboks derhjemme – der hvor man bor.

Løsningen er lovgivning. En lovgivning, der sikrer grundlæggende infrastruktur til elbiler i tilknytning til vores bygninger.

Selv om 68 pct. af Danmarks befolkning parkerer på egen grund, må 20 pct. i dag parkere deres bil på boligens tilknyttede fælles parkeringsplads, og de resterende 12 pct. må ud og lede efter en kantsten, hvor det vel at mærke er lovligt at parkere. Således landsgennemsnittet. Men der er i sagens natur store regionale forskelle, og i hovedstaden er det op mod halvdelen, der må finde en ledig plads ved kantstenene, når bilen skal parkeres.

Det bliver således klart, at hvis man er en del af de 68 pct., der har valgt en boligform med hus og egen parkering, er vejen ryddet for at installere en ladeboks på egen grund i sikker forvisning om, at den er ledig, når man skal bruge den. Det er jo privat jord, og det gør det enkelt at lade bilen hver eneste dag. Men hvad med resten, dem, der ikke kan lade op i carporten?

De 20 pct., der bor i beboelsesejendom og har fælles parkering i den forbindelse, kan i princippet få installeret en ladestander på den tilhørende parkeringsplads. I princippet, skriver vi, for det er netop en principsag for mange, og det viser sig ikke at være så ligetil.

For hvem skal finansiere den grundlæggende infrastruktur til etableringen af opladning ved både nye og eksisterende bygninger? Det er klart, at det er relativt billigere per ladepunkt at etablere 10 eller 20 ladebokse i en parkeringsgård, end det er at installere en enkelt. Men omvendt kan man ikke tvinge alle ejere, lejere eller andelshavere til at køre med på den grønne bølge og dermed deltage i finansieringen af de fælles lademuligheder. Vi kan dermed alt for nemt komme til at ende i en situation, hvor der ingenting sker, og alle fortsætter med hver deres diesel- eller benzinbil.

Løsningen er lovgivning. En lovgivning, der sikrer grundlæggende infrastruktur til elbiler i tilknytning til vores bygninger. Heldigvis ligger flere af elementerne i den ændring af byggeloven, der blev fremlagt af Transport- og Boligministeriet i efteråret, og som trådte i kraft 1. januar 2020. Lovændringen betyder, at der med afsæt i EU’s bygningsdirektiv stilles krav om opladning til elbiler i visse bygningstyper. Ligeledes skal erhvervsejendomme af en vis størrelse have et minimum antal ladestandere i forbindelse med parkeringsanlægget. Så langt så godt.

Læs også

Men kan vi tilsvarende sikre en hensigtsmæssig lovgivning, så opladningen til elbilerne også kan blomstre blandt danskere, der bor i etageejendomme uden egen parkering? Som led i, at der til alle boligtyper skal etableres ladeinfrastruktur, anbefaler vi, at boligministeren igangsætter et hurtigt arbejde, der kan fastlægge rammerne for etablering af ladestandere i bebyggelser med fælles parkeringsanlæg.

Hvis ikke der etableres rammer for bebyggelser med fælles parkeringsanlæg, risikerer vi, at beboerdemokratiske beslutningsprocesser om finansiering kommer til at stå i vejen for udrulning af den infrastruktur, der skal understøtte, at vi får en grøn vognpark, der kører på strøm.

Nu begynder arbejdet med at forvandle lovændringen til praksis, så udbygningen af ladenetværket kan begynde at blomstre ved alle boligformer til gavn for klimaet og den stigende andel af danske elbilejere. Det er vi lysende optimistiske om kommer til at ske.

Dansk Byggeri og Clever vil gøre vores til, at boligminister Kaare Dybvad holdes fast på de gode intentioner på tværs af boligtyper. Og det er bydende nødvendigt, at boligministeren skaber jordnær og helstøbt lovgivning, der viser bygge- og elbilbranchen, danskerne og resten af verden en klar og langsigtet retning for Danmarks grønne omstilling af bilismen og boligmassen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.