Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Østdanmark tryner Vestdanmark

Yrsa Grunnetcand.mag., Hjørring

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Nu er grænsen nået for os jyder. Vi vil ikke finde os i mere fra statens side. Har man i ramme alvor virkelig tænkt sig, at vi skal affinde os med, at alskens uhyrligheder den ene gang efter den anden skal placeres i Jylland?

Skal vi remse de mest alvorlige uhyrligheder op:

1. Larmende F-35-fly.

2. Vindmøller over det hele, på land og på hav.

3. Ulven.

4. Og nu vil man så også tvinge elmaster ned over hovedet på os.

Enhver med en smule fornuft i hovedet må da kunne se, at det er mere end urimeligt hele tiden at belaste os i Jylland med f.eks. larmende fly og uønskede elmaster. Det er ikke noget, vi har bedt om at få, tværtimod er vi ved at være mere end trætte af, at vi skal behandles som én eller anden udørk, som man bare kan behandle efter forgodtbefindende.

Vi har en masse mennesker og en masse natur, vi vil have lov til at beskytte.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.