»I mindst 40 år har økonomien i Forsvarsministeriet sejlet«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Advarsel: Jeg har det med forsvarsministre, som bonden i ”Lille Claus og Store Claus” havde det med degne: Jeg bryder mig ikke om dem. Trine Bramsens handlemåde i svindelsagen i Forsvarsministeriet har dog min største respekt. Hun er blevet taget ved næsen af ”sine egne”, og det er hun flyforbandet over. Det handler hun på. Hatten af for det.

Når systemet har været tavst så længe, er en del af forklaringen uden tvivl, at man i Forsvaret helst så den blå regering fortsætte. Derfor havde systemet en klar interesse i, at ”lortesager” blev tilbageholdt. Det skulle ikke frem i valgkampen. Derfor kom sandheden først frem, da den ikke kunne skjules længere.

Men problemerne med økonomien i Forsvarsministeriet er ikke af ny dato. Dermed er ikke påstået, at der er svindlet med personlig vinding som resultat. Men i mindst 40 år har økonomien i Forsvarsministeriet sejlet.

Det var galt, mens jeg var folketingsmedlem i 1980’erne. Under Den Kolde Krig sikrede ”verdens bedste pristalsregulering”, at Forsvaret fik tilført flere midler ad bagvejen.

Kigger man på de seneste 25 års kritiske rapporter fra Rigsrevisionen, er der ingen tvivl om, at Skatteministeriet er topscorer, men Forsvarsministeriet ligger endda særdeles højt på listen.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har i denne periode ca. 10 gange kritiseret den manglende økonomistyring i Forsvarsministeriet. Det er udtryk for, at man ikke har styr på lagre, pengeforbruget, budgettet og regnskabet.

Ofte har ministeriets svar været: Vi har netop igangsat et nyt styringssystem, som vi forventer vil løse problemerne. Fire år senere konstaterer Statsrevisorerne, at det endnu ikke er lykkedes. Hvorefter ministeriet svarer: Nu er der indgået et nyt forsvarsforlig, hvorefter problemet burde være løst.

Sådan har det forløbet i årevis. Jeg husker sagen om, at Forsvaret i en toårig periode for fem år siden havde købt 16.000 sports-bh’ere, selv om der i forvejen var lager til 10 år. Når Salling kan styre sit lager, hvorfor kan Forsvaret så ikke? Måske fordi man bruger officerer i stedet for økonomer.

Med Trine Bramsens tilsyneladende faste hånd på roret kan man håbe, at der kommer orden også i Forsvarets økonomistyring. Man kan da håbe.

Min bekymring er, at ministeriets top underløber hende, Man ”lækker” ubehagelige sager til pressen, når hun har begået fejl. Den slags begår vi alle, hvis vi træffer beslutninger eller bestiller noget.

Sådanne sager har masser af ministerier lækket gennem tiderne til pressen for at slippe af med en upopulær minister.

Jeg holder i øvrigt ikke mine sparepenge på, at departementschefen ”overlever”. Det var også ham med sagen om inhabilitet. Han havde tildelt kæresten, som var ansat i Forsvaret, en meget stor bonus.

Måtte Trine Bramsen klare skærene og få styr på forsvaret.