Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Electrofuel erstatter ikke flyafgifter

For at mindske udslippene fra fly på kort sigt frem mod 2030, kommer vi ikke uden om, at vi skal flyve mindre. Derfor skal der vedtages en flyafgift nu.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Flybranchen i Danmark jubler. Ifølge en rapport fra den nordiske luftfartsbranche er rammerne på plads i Norden for at fremstille såkaldte electrofuels, som er en type af såkaldt Sustainable Aviation Fuel (SAF), der kan erstatte oliebaseret jetfuel.

Det er en god udvikling. Det er dog en udfordring, at implementeringen og opskaleringen kommer til at tage flere år, kræver endnu flere vindmøller, samt at flyvning på electrofuels stadig kommer til at skabe højtliggende skyer af iskrystaller, der udgør omkring halvdelen af flys klimapåvirkning.

Debatten om den grønne omstilling er i høj grad en værdidebat. Er det rimeligt at betale for sin forurening og at tage ansvar for nuværende og fremtidige generationer?

Det betyder: For at mindske udslippene fra fly på kort sigt frem mod 2030 kommer vi ikke uden om, at vi skal flyve mindre. Derfor skal der vedtages en flyafgift nu. Vi bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene: Vores CO2-udledningstal pr. borger er ét af verdens højeste.

Hvis vi skal reducere drivhusgasudledningerne markant, som de fleste partier er enige om, skal vi ændre rammerne for vores forbrug. Vigtige rammer er afgifter på f.eks. flyrejser og investeringer i infrastruktur.

I dag betaler hverken flyselskaber eller flypassagerer for flyvningens klima- og miljøskader. Flybilletter er så billige, fordi princippet om, at forureneren betaler, er nærmest fuldkommen fraværende. Incitamenter for udvikling af mere klimavenlige alternativer, som f.eks. elfly, electrofuels eller bedre bus-/togforbindelser, mangler.

Når man flyver i dag, giver man en regning tilbage til klima, miljø og de mennesker, der nu og i de kommende årtier påvirkes deraf.

Debatten er helt afsporet, når nogle siger: »Vi er imod flyafgifter, fordi de ressourcesvage ellers ikke har råd til at flyve.«

De rige – i Danmark og globalt – flyver langt mere end de fattige og kommer derfor til at betale langt mere i flyafgifter. Hvis flyafgifter ikke skal genere de ressourcesvage – og det skal de helst ikke – kan provenuet bruges til at kompensere de ressourcesvage med f.eks. en øget grøn check, en klimabonus eller supplerende klimafinansiering.

Den grønne omstilling kræver adfærdsændringer, i dette tilfælde færre flyrejser, og et politisk indgreb, så billetpriser afspejler klima- og miljøbelastningen. I Tyskland begrundes flyafgifter blandt andet med, at man vil reducere momsen på togrejser.

Det er godt, at flybranchen har meldt sig ind i klimakampen. Electrofuels er en vigtig del af løsningen. Men vi skal også tage ansvar for vores forbrug her og nu.

Debatten om den grønne omstilling er i høj grad en værdidebat. Er det rimeligt at betale for sin forurening og at tage ansvar for nuværende og fremtidige generationer? Det mener jeg. Derfor skal vi have flyafgifter, da det er den letteste metode lige nu til at nedbringe flybranchens klimabelastning.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.