Søren Gade har ret – forbyd reklamer for kviklån og gambling

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når Søren Gade i Jyllands-Posten (13/10) anbefaler et totalforbud mod reklamer for kviklån og gambling på dansk og europæisk niveau, rammer han hovedet på sømmet. Det bør ikke være tilladt at markedsføre et produkt, der giver sig ud for at være “drømmen om den store gevinst”, men som snarere indeholder ingredienserne til en økonomisk ruin.

Vi skal ikke forhindre, at virksomhederne er der, men vi bør forhindre, at virksomhederne kan bruge deres enorme kapital til at friste sarte sjæle. Noget, de gør i stor stil.

Over et halvt år er der brugt langt over 150 mio. kr. på markedsføring fra gamblingvirksomhedernes side (if. tal fra Kantar Gallup). Det er altså virksomheder, der har økonomi til at påvirke læsere, lyttere og seere – hvis de vil (og det vil de).

Der kan være gråzoner. Det er eksempelvis glædeligt, at omkring 20 pct. af det, der spilles for i Lotto, Eurojackpot osv., faktisk går til sportsforeninger og andre sociale aktiviteter gennem de gamle tipsmidler.

Det er derfor også et selvmål af dimensioner, når Unibet i sine reklamer får fodboldspilleren Brian Laudrup til at sige: »Vi tager ikke en del af din gevinst og giver den væk.« Dermed ikke sagt, at Danske Spil er uskylden selv. Men man kan trods alt have mere sympati for en virksomhed, der “tager en del af din gevinst og giver den væk” – end med en virksomhed, der stolt praler med ikke at gøre det.

Man kan mene om gambling og kviklån, hvad man vil – og vi skal have frihed til at bruge produkterne. Men vi bør ikke råbe fra hustagene, at det er værd at bruge penge på.

Og hvis dem, der lægger sendetid og spalteplads til reklamer for de “nemme penge”, ikke selv kan nå frem til, at det er uetisk at reklamere for det, er dansk/europæisk lovgivning den eneste vej frem.