Revisionspligt – ja, naturligvis
Det virkede uforståeligt, at erhvervsminister Bendt Bendtsen i sin tid lovliggjorde, at visse selskaber kunne fravælge revisionspligt, og det er ikke ændret siden.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Først i juli havde Colette Brix, formand for Desa, Dansk Erhvervssammenslutning, et læserbrev her i JP, hvor hun argumenterede for ”ingen” revisionstvang og for mere simple lovregler.
Med baggrund i min erfaring som ansat i Toldvæsenet/Skat i næsten 46 år, heraf 15 år i afdelingen for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, er det mig helt uforståeligt, at erhvervsminister Bendt Bendtsen i sin tid lovliggjorde, at visse selskaber kunne fravælge revisionspligt.
Dette fravalg blev aldrig tilbageført af hverken erhvervsminister Brian Mikkelsen eller erhvervsminister Rasmus Jarlov trods ihærdige opfordringer fra registrerede og statsautoriserede revisorer samt advokater og skatteeksperter.
Ved den manglende revisionspligt gør man moms og skat til et ”tag selv-bord”. Det er en gave til banditter i habitter.
Flere eksperter oplyser i dag, at der på baggrund af muligheden for fravalg af revision snydes staten for milliarder af kroner. I dag er der ifølge det private virksomhedsregister BIQ.dk ca. 209.000 aktive selskaber (A/S, ApS, IVS) ud af et samlet antal på ca. 337.000 aktive selskaber (A/S, ApS, IVS), som har fravalgt revision.
Men fravalg af revision betyder bare ikke, at selskabet ikke har nogen revisor. Det betyder blot, at revisor ikke har foretaget revision og dermed ikke vil stå inde for/lægge navn til en eller flere dispositioner i årsregnskabet. Forhold som revisoren ikke mener er i overensstemmelse med skatte- og selskabslovgivningen.
Dermed kan det godt udledes, at virksomheden ikke har betalt den skat, som den skulle. Via BIQ-databasen har jeg fundet en typisk revisorformulering på, hvordan en revisor har lavet årsregnskabet, men ikke foretaget revision. Revisoren har i årsregnskabet skrevet:
»Årsregnskabet omfatter resultatopgørelse, balance, noter og anvendt regnskabspraksis. Vi har anvendt vor faglige ekspertise til at assistere virksomheden med at udarbejde og præsentere årsregnskabet i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi har overholdt relevante bestemmelser i revisorloven og danske revisorers etiske regler for revisorer, herunder principper vedrørende integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu.
Årsregnskabet samt nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der er anvendt til opstillingen af årsregnskabet, er virksomhedens ansvar. Da en opgave om opstilling af finansielle oplysninger ikke er en erklæringsopgave med sikkerhed, er vi ikke forpligtet til at verificere nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, virksomheden har givet os til brug for at opstille årsregnskabet. Vi udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om, hvorvidt årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven.«
Min erfaring er, at moms- og skatteunddragelse er steget, i takt med at flere og flere virksomheder benytter muligheden for fravalg af revision. Og derfor er det mig ubegribeligt, at lovgiverne ikke for længst har ændret lovgivningen tilbage med revisionspligt for alle selskaber.
Ved den manglende revisionspligt gør man moms og skat til et ”tag selv-bord”. Det er en gave til banditter i habitter. Og derfor stiger antallet af sager med moms- og skatteunddragelse også.
Jyske Bank har som den første og eneste bank erkendt, at der kan være problemer i regnskabet, når en virksomhed fravælger revision af dets årsregnskab. Jyske Bank forlanger derfor, at dets selskabskunder ikke har fravalgt revision.
Da de fleste af omhandlede selskaber alligevel betaler for at få opstillet et årsregnskab, men ikke vil betale for en revision, kan det ikke være på grund af udgiften til revision, der udgør fravalget.
Formanden for Dansk Erhvervssammenslutning anfægter ligeledes, at moms- og skattelovgivningen er indviklet. Hertil er det min erfaring, at alle i lovgivningssystemet ønsker at gøre lovgivningen så enkel, simpel og dermed så forståelig som mulig, men at det er virksomhederne selv, der beder om specifikke lovregler og undtagelser for netop at tage hensyn til beskæftigelsen og virksomhedernes særlige ønsker. Og derved kommer lovene til at virke komplicerede.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.