Roskilde Festival har identitetskrise

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Roskilde Festival: én af Nordeuropas mest anerkendte rockfestivaler og velsagtens Danmarks største musikbegivenhed. Festivalen har historisk set været kendetegnet ved at kunne præsentere de største musikprofiler i verden på den famøse Orange Scene, som før har samlet over 100.000 publikummer. Men udover det bredtfavnende, folkelige aspekt, har kendsgerningen de sidste fem-seks år været, at Roskilde Festival samtidig er et udtryk for en selverklæret musikelite. Jeg anfægter i dette indlæg hverken at være folkelig eller elitær, men festivalen har en dissideret identitetskrise, når de vælger både at skulle være en sjællandsk pendant til Skanderborg Festival samt også at fodre feinschmeckerne som en elitismens skjulte højborg.

I gamle dage var Roskilde en rockfestival. Denne forestilling blev så fra egne rækker udfordret i takt med, at udbuddet af festivaler i Danmark og Europa eskalerede gennem de seneste 15-20 år. Man må følge med tiden. Men en god festival må være bygget op omkring et klart defineret projekt for at kunne profilere sig stærkest. Salgsmæssigt er Roskilde en succes, der år for år bliver udsolgt. Så hvor er problemet? Problemet er, at festivalgængerne nu i højere og højere grad ankommer for festens skyld på campingområdet og ikke musikken på festivalpladsen. De bliver hurtigt i tvivl om, om de på festivalpladsen er til hip-hop-, pop- eller rockfest. Genreforvirringen bliver total, når Roskilde prioriterer det populære over en overordnet stil, men også ønsker at henvende sig til kultureliten. Til sammenligning har nyere festivaler som Heartland og den nu lukkede Haven Festival haft held med at ramme en bestemt målgruppe så skarpt, at de også tiltrak publikummer fra andre segmenter.

Jeg er sikker på, at Roskilde Festival er så feteret og kendt, at de let ville kunne løbe større kunstneriske risici og stadig melde udsolgt. Det er efter min mening en slap attitude, når festivalen vil have noget for enhver smag – også den gode.