Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

At tage afstand fra en uhensigtsmæssig kultur er ikke racisme

Er der nogen grund til, at danske vælgere skulle antage, at tilvandrede muslimer vil kunne forme attraktive samfund i Vesteuropa? Se på praksis. Den taler altid sandt.

Artiklens øverste billede
Uden bedre integration af allerede herboende folk med andre værdier og andre loyalitetsstrukturer samt uden opbremsning af uvelkomne migranter er det ikke muligt at beskæftige sig med de andre store politikområder som ulighed og klima. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Når en del danskere vægtede at stemme på partier, der har som mærkesag at begrænse antallet af muslimer i Danmark, kan det have mange legitime årsager.

Filosof Kai Sørlander har peget på, at uden bedre integration af allerede herboende folk med andre værdier og andre loyalitetsstrukturer samt uden opbremsning af uvelkomne migranter er det ikke muligt at beskæftige sig med de andre store politikområder som ulighed og klima. Der vil nemlig hverken være offervilje, økonomi eller evne til at samarbejde om de nødvendige omstillinger. Som Utku Hayri Güzel, cand.mag. i mellemøststudier, forklarer om muslimer: »Vi er vidt forskellige og i evig konflikt med hinanden.«

Det, som mange danskere har lagt mærke til, og som præsenterer det islamiske menneskesyn, de tager afstand fra, er bl.a. 4.000 muslimers demonstration i København med krav om knægtelsen af en europæisk borgers ytringsfrihed, Salman Rushdies, samt støtte til den islamiske dødsdom over ham. Det var herboende muslimers jubel, da mange mennesker indebrændte i Twin Towers i New York. Det er de godt tusinde gæster, der viste morderen Omar Hussein ære ved at deltage i hans begravelse, og det er de kulturelt betingede familiehenrettelser af unge kvinder.

Hos drenge, der er omsorgssvigtede og i psykologisk forstand forladt af deres indvandrerfædre, underbygges den voldsparathed, der er iboende i den muslimske kultur, når drengene finder ”et hjem” i en modkultur som bandelivet, hvilket sociolog Aydin Soeï skriver meget uddybende om i sine bøger.

Er der nogen grund til, at danske vælgere skulle antage, at tilvandrede muslimer vil kunne forme attraktive samfund i Vesteuropa? Se på praksis. Den taler altid sandt. Og tristheden skyldes ikke kun krigstraumer, for der er egentlig ikke så mange flygtninge med direkte krigstraumer (med nogle af de nytilkomne syrere som mulig undtagelse); ligesom megen modkultur skabes af indvandrere fra gæstearbejdergruppen, der aldrig har været flygtninge.

Den danske forsker og psykolog Karin Riber fandt i øvrigt, at mange PTSD-skader hos en gruppe herboende arabere var psykiske skader opstået ved familiens forholdemåde i barndommen og ikke krigsskader. Det var ikke overraskende.

Denne utryghed ved muslimers tilgang både i forhold til egne børn, naboer og den øvrige befolkning underbygges af forskning, der viser, at mange såkaldte mainstreammuslimer, der opfattes som integrerede, ikke hviler i deres identitet eller har et stærkt selvværd.

Tristheden skyldes ikke kun krigstraumer, for der er egentlig ikke så mange flygtninge med direkte krigstraumer (med nogle af de nytilkomne syrere som mulig undtagelse); ligesom megen modkultur skabes af indvandrere fra gæstearbejdergruppen, der aldrig har været flygtninge.

Mainstreammuslimer forstår sig selv som knap så korrekte muslimer, alt imens de tolker salafisterne/de ortodokse som den mere fromme og ægte udgave af islam, skriver professor Hoffmann (Weekendavisen 10. maj 2019.) Dette dokumenteres også af forskerne Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lund (2019), hvor forfatterne refererer anerkendte internationale forskere for, at der er stort sammenfald mellem mainstreammuslimers og radikaliserede og endog voldelige muslimers holdninger.

Psykiater Kurt Charleman har flere gange i dagspressen gjort opmærksom på det ødelæggende i – for både person og samfund – når muslimen i opvæksten ikke får udviklet en moden personlighed, bl.a. fordi streng lydighedsopdragelse mikses med indpodning af frygt for en overnaturlig straf (fra Allah).

Charleman analyserer bl.a: »(…) Dertil vil det være gavnligt for den enkelte og samtidigt nødvendigt for at vende udviklingen mht. den stigende radikalisering, at man styrker udvikling af en personlig identitet og selvværd, hvor man går fra at være følelsesstyret til at kunne ræsonnere over livets muligheder og dermed tage et personligt ansvar for sine handlinger (www.respublica.dk, 2017).

Afstandtagen fra uhensigtsmæssig kultur er ikke racisme.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.