Læger skal give noget tilbage til samfundet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I den seneste tid er der blevet fokuseret meget på, at de udenlandske læger selvfølgelig skal beherske det danske sprog på et rimeligt niveau. Jeg har aldeles ikke noget imod, at der er udenlandske læger i Danmark. Jeg er selv ved flere lejligheder blevet behandlet af en udenlandsk læge.

Jeg synes dog, at det er underligt, at der er behov for så mange udenlandske læger – bliver der ikke uddannet nok danske personer til lægeembedet? Jo åbenbart, men der er et problem. Så snart nogle danskere er færdiguddannede som læger, tager de til udlandet.

Med andre ord: Den danske borger betaler for en lægeuddannelse til en mandlig eller kvindelig person. Når denne person så er færdiguddannet, siger vedkommende farvel og tak. Den danske skatteborger betaler altså, måske lidt naivt, for en læge, som skal behandle skatteborgeren, når der er behov, men lægen tænker kun på sig selv.

Man havde engang noget, der hed ”værnepligt” her i landet. Kunne det ikke være en god idé at indføre en ”hjælpepligt”? En person, som har modtaget undervisning i Danmark til en uddannelse inden for sundhedssektoren og afslutter med en gyldig eksamen, skal forpligte sig til at udøve sin lærte kunnen her i landet i mindst fem år efter eksamen.

Man kan læse sig til, at hver 10. danske læge er bosat i udlandet. Alene i Norge skulle der være over 500 danske læger. Man føler sig lidt dum på landets vegne, idet udenlandske læger, der kommer til Danmark, skal lære det danske sprog, så skal danske læger, der tager til Norge, lære det norske sprog.

Jeg er tilhænger af fri bevægelighed over landegrænserne, men at få et lands skatteborgere til at betale for sin uddannelse og så sige farvel og tak, det er lidt ”klamt”.