Nytten ved at være unyttig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I kronikken i JP 31/12 tager forfatterne udgangspunkt i dronning Margrethes nytårstale sidste år, hvor hun opfordrer danskerne til en gang imellem at gøre noget unyttigt.

Det kan synes paradoksalt, at det folk, der har opfundet begrebet ”hygge”, skal opfordres til at være unyttige. Men på trods af danskernes lidt afslappede tilgang til tilværelsen, lurer der måske alligevel det, vi kunne kalde ”angsten for kineserne” med deres fokus på effektivitet, resultater og nytteværdi.

I tidligere tider sad den hårdtarbejdende dansker i skumringstiden i en stol og slappede af efter dagens dont og var stille i både krop og sind. Der var plads til lidt unyttighed.

Men ligesom at spontanitet, fri leg og kreativitet med skolereformen også skal struktureres og sættes i system, for at vi kan få det optimale udbytte heraf, må vores afslapning og ”gøren ingenting” sættes i system. For at retfærdiggøre vores sidden der og glo ud i luften, skal det nu kaldes meditation eller mindfulness. Der skal helst være tale om en daglig praksis lagt i faste rammer. Det skal sikre vores personlige udvikling, således at vi kan være mere effektive og nyttige på arbejdspladsen og i samfundet som helhed. Vi er virkelig bange for tomheden.