Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Den “sorte” strøm ender hos danskerne

Lars Viggersbiolog, Brønderslev

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmarks elpriser er blandt de højeste i verden, især på grund af massiv støtte til vindmølleindustrien. På trods af dette får den almindelige dansker under 7 pct. strøm fra vindenergi – og masser af strøm fra kul og gas.

Det skyldes, at elselskaberne sælger vindenergien gennem “oprindelsescertifikater”. Oprindelsescertifikater er en handelsvare for strøm og betyder, at man kan få ejerskab over strømmen fra en bestemt energikilde.

Når firmaer opkøber certifikater på strøm fra vindmøller i Danmark, betyder det, at vindenergien forsvinder fra borgerne. Private firmaer bruger certifikaterne til at brande deres varer som grønne. Disse varer kan så købes af danskere til en “grøn” merpris. Herved betaler man igen for vindenergien.

Den største pris, vi betaler for vindenergi, er dog tabet af uerstattelige naturlandskaber, som omdannes til industriområder, når kæmpevindmøllerne rejses. Er det fornuftigt at ofre Danmarks landskabsværdier til vindindustrien, uden at vi selv får andet end en høj elregning og sort strøm?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.