Fortsæt til indhold
Debatindlæg
Michael Aastrup Jensenudenrigsordfører (V)

Den svenske statsministerpost er den absolut nemmeste at vinde

Sverige er på vej til det mest skelsættende valg i mange årtier.

Arkivillustration: Niels Bo Bojesen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De svenske socialdemokrater har praktiseret en speciel verdensfjern og akademisk form for socialisme bestående af lige dele bedrevidenhed og politisk korrekthed. Den findes ingen andre steder i verden ud over måske på franske universiteter. Den særegne blanding har imidlertid været så succesfuld, at den nærmest har ædt de andre politiske partier i Sverige.

Samtidig har de svenske medier glemt deres rolle som vagthund og, er i stedet endt som de mest stædige beskyttere af den politiske korrekthed. Ikke blot er åbenlyse nyheder som eksempelvis bølgen af voldtægter blevet fortiet, Sverigedemokraterne (SD) er systematisk blevet holdt uden for nyhedsdækningen. Det er forklaringen på, at SD er det eneste parti, som diskuterer det som resten af Europa diskuterer, nemlig indvandring og islam.

Allerbedst eksemplificeret ved en TV-debat, hvor Sverigedemokraterne rejser spørgsmålet om eksplosionen i antallet af voldtægter, hvortil Stefan Löfven svarer, at SD ikke tager ligelønsdebatten alvorligt. For rullende kameraer slap ånden ud af flasken. Statsministeren blev til grin, for SD havde jo ret.

På den baggrund er den svenske statsministerpost den absolut nemmeste at vinde. Det kræver sådan set bare en eller anden form for samarbejde med Sverigedemokraterne.

Ved sidste valg for fire år siden var magten klar til serveringen på et sølvfad. De borgerlige afviste imidlertid at tage magten, fordi de ikke ville samarbejde med SD. Det er på alle måder forkert og respektløst over for demokratiet. Olof Palme formulerede i sin tid en af de mest præcise og enkelte definitioner på politik, nemlig ”politik er at ville”. De borgerlige ville ikke magten.

Nøglerne til regeringskontorerne i Rosenbad hænger i døren.

Magten er ikke altid nem og slet ikke med SD på slæb, men når man har vundet valget, så følger magtens åg også med. Det er demokratiets vilkår og sjæl, og det er netop det, som den svenske elite har forbrudt sig imod ved at nægte at anerkende Sverigesdemokraterne som en legitim del af demokratiet.

Netop den manglende legitimitet har været et problem for SD i forbindelse med selve valghandlingen. I Sverige er det de politiske partier, som selv uddeler, og i nogle tilfælde også selv trykker, stemmesedlerne. Det betyder i praksis, at muligheden for at holde sin stemmeafgivning hemmelig er kraftigt udfordret.

Som erfaren valgobservatør ved jeg, at hvis Rusland indførte det samme system, ville vi falde over hinanden for at kritisere det for at være udemokratisk.

Stockholm-eliten har ganske enkelt skåret ud i pap, at de problemer og bekymringer, som ”vanligt Jönsson” sidder med, ikke er legitime og noget, som pæne og ordentlige mennesker taler om. Det er korrekt, at SD i sin tid udsprang fra den absolutte højrefløj, men sagen er jo, at de højreradikale elementer for længst er blevet smidt ud.

Derfor klinger argumentet for at holde partiet ude af det gode selskab noget hult. Det er blevet et mantra for det etablerede Stockholm at omtale SD som »et racistisk parti med nazistiske rødder«, eller som Löfven fik det fremstammet »et nazistisk parti med racistiske rødder«.

Når ikke engang så simpel en talelinje kan siges korrekt, er det fordi afsenderen udmærket ved, at argumentet ikke holder. Eliten i Stockholm står med en dårlig sag, men den er ikke dårligere, end at den giver de borgerlige mulighed for at gribe magten og beholde den mange år frem.

Nøglerne til regeringskontorerne i Rosenbad hænger i døren og venter på, at dem som vil tage svenskernes problemer alvorligt, blot kan tage dem.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.