Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Som handicappet oplever jeg uværdigt paragrafrytteri

Skal handicappede trynes ned i dyndet som andenrangsborgere?

Artiklens øverste billede
Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

Jeg føler mig nedværdiget og vred over som handicappet at blive anset som en andenrangsborger.

Efter et langt liv som erhvervsaktiv og skattebetaler blev jeg ramt af akut hjernehindebetændelse, der i afgørende grad har påvirket mig. Efter længerevarende hospitals- og genoptræningsophold blev jeg i maj 2017 hjemsendt til egen bolig som kørestolsbruger med de udfordringer, det medførte.

Men også med et håb og en forventning om, at samfundet i skikkelse af den kommunale visitation hurtigt ville række mig en hjælpende hånd.

Det mest akutte og uopsættelige for min kone og mig selv var muligheden for en værdig måde at klare toiletbesøg og personlig pleje på. Det forhindredes imidlertid af en indgangsdør til vores toilet, der var for smal til en kørestol. Med det samme iværksatte vi derfor selv arbejdet med at ændre dørbredden, så jeg via kørestolen kunne få adgang til og klare de funktioner, som hører hjemme på toilettet.

Dette meddelte vi straks visitationen, men svaret herfra var meget nedslående og koldt. Trods sagens klare uopsættelighed skulle vi skam have udfærdiget og indgivet en ansøgning om bygningsforandringen og afventet et svar, før projektet – måske – kunne blive godkendt. Efter fire måneders sagsbehandlingstid kom svaret: Ansøgningen blev afvist, da bygningsændringen ikke ansås for uopsættelig.

Det allerværste og for os mest nedværdigende var, at visitationen også begrundede afslaget med, at toiletproblemet kunne klares på anden måde. Nemlig ved, at jeg skulle bevilges en toiletstol, som kunne placeres i soveværelset, hvor jeg så også kunne få foretaget etagevask.

Samme konklusion kom Ankestyrelsen til i en syvsiders rapport, et halvt års tid efter at sagen blev indbragt. Lidt galgenhumor har der været undervejs, f.eks. at visitationen fik opsat en håndgreb i brusenichen i badeværelset, som jeg ikke kunne benytte ...

Er det virkelig sådan i dagens Danmark, at man som handicappet skal trynes på denne måde? At min tapre kone uværdigt henvises til at transportere min urin og afføring fra toiletstolen i soveværelset til toilettet?

Har man slet ikke tanke for, hvor negativt det påvirker den handicappedes sociale liv? At man under sådanne leveforhold ikke har lyst til at pleje den sædvanlige omgang med familie og nære venner og dermed isoleres yderligere?

Og hvad drejer det sig om økonomisk? Godt 15.000 kr. til bygningsændringen, og det kan være nok for en sølle pensionist som jeg. Helt grotesk synes det dog i forhold til timeforbruget hos visitation og Ankestyrelsen.

Lur mig, om det ikke løber op i mindst det dobbelte af mit ansøgte beløb. Og havde vi ikke straks taget initiativ til bygningsændringen, var resultatet blevet et voldsomt stigende forbrug af hjemmehjælpstimer.

Endnu en knytnæve i ansigtet på handicappede: De er blevet frataget muligheden for benytte håndværkerfradragsordningen for bygningsændringer, der kan give dem mere livskvalitet i hverdagen. Dette, mens andre på livets solside fortsat kan fornøje sig med fradrag for børnepasning, rudepolering og græsslåning.

Jeg spørger bare: Hvad er der blevet af politikernes menneskesyn, og er handicaporganisationerne fuldstændig ligeglade? Skal handicappede trynes som andenrangsborgere?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.