Vrangforestillinger og forkerte indtryk blandes sammen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debatredaktør Magnus Barsøe, JP Erhverv, gør sig i en klumme 25/4 lystig over, hvordan ”den offentlige spinmaskine svulmer”. Han bruger således næsten 750 ord på at fortælle, hvordan der sagtens i det offentlige kan skæres ned på antallet af kommunikations- og pressemedarbejdere i stat, regioner og kommuner.

Jeg håber, at Barsøe er bedre funderet omkring fakta i sit øvrige virke end det fremstår i indlægget. Der er nemlig fejl og forkerte konklusioner nok i den ”artikel” til at holde en vågen redaktør i arbejde meget længe. Jeg kan, når jeg læser indlægget til ende, tvivle på, om redaktøren er modtagelig for fakta, men jeg vil alligevel forsøge.

Dansk Journalistforbund organiserer omkring 1.100 medarbejdere i det offentlige. Det er blandt andet journalister, kommunikationsmedarbejdere, fotografer og layoutere. Det er eksempelvis kommunikatøren, der skriver fondsansøgninger med det formål at skaffe medfinansiering til nye, borgerrettede tiltag, som ellers ikke ville være blevet til noget, fordi det offentlige skal spare.

Det kan også være de kliniske hospitalsfotografer, som for eksempel dokumenterer forskellige faser i en vanskelig operation, eller det er den offentligt ansatte fotograf, der portrætterer patienter, læger og øvrige ansatte i særlige anledninger og sender billedet til fri brug i pressen. Og det er layouteren, der arbejder med at gøre apps på smartphonen så lettilgængelige for borgerne, at ventetid formindskes.

Magnus Barsøe blander en lang række forkerte indtryk og vrangforestillinger sammen og skaber sig på den måde sin egen virkelighed, der synes at være præget af mangel på kendskab.

Jeg skal gerne formidle kontakt til nogle af vore tillidsfolk på det offentlige område, så debatredaktøren kan komme i erhvervspraktik og derved erhverve sig viden om de fagligheder og de visioner, der præger den dagligdag, som de arbejder i. Så vil han opdage, at der så langt fra er tale om, at »i den offentlige sektor svulmer laget af højtbetalte spinfolk i disse år.«

Lige så lidt, som alle DJ-medlemmer på Jyllands-Posten skriver klummer og udgiver deres meninger, lige så lidt arbejder således alle DJ-medlemmer på det offentlige område med at klæde politikerne på til mødet med pressen – hvad der jo er den normale forståelse af begrebet ”spinfolk”.

Men jeg frygter, at Magnus Barsøe er resistent i forhold til fakta. Jeg frygter, at han ikke ønsker at tilegne sig viden, der kan bringe hans verdensbillede ud af den balance, det befinder sig i. Det bærer klummen i JP præg af. Her er der tale om vildledning snarere end vejledning og indblik.