Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Mange unge med psykiatriske diagnoser er ikke syge – de er kede af det

Forældre magter ikke at lægge skærmen fra sig og sige »nej«, eller »hvordan har du det?«

Der er noget helt galt. Næsten hvert 10. barn på 15 år har fået en psykiatrisk diagnose. Dårligt mentalt helbred stiger generelt blandt unge – især kvinder fra 16 til 24 år – og antallet af unge, der har prøvet hårde stoffer, stiger også.

De bekymrende tendenser genkender jeg fra mit arbejde med 14-18-årige misbrugere. Vi får flere og flere ind med diagnoser som adhd, omsorgssvigt, angst, depression.

Jeg anslår, at 80 pct. af vores elever har en adhd-diagnose, når de bliver indskrevet. Det sære er, at vi endnu ikke har udskrevet nogen med adhd-symptomer. Symptomerne ebber ud, mens de unge er i langvarig behandling her. De unge afsluttes i psykiatrien.

Som forældre kan vi ikke overskue konflikten og gemmer følelseslivet bag en iPhone. Vi kan ikke engang selv finde ud af at håndtere frustration og sorg – hvor skal vores børn så få de kompetencer fra?

Kontakten med det system stopper. Hvordan? Når de slipper misbruget og finder årsagen til det, forsvinder symptomerne. Lyder det magisk? Det er det ikke.

De unge kæmper her og gennemgår en udvikling, hvor de lærer basale ting som at spise gode måltider sammen med andre til at mærke og acceptere følelser og fortælle deres livshistorier. De får undervisning i at klare sorg, vrede, glæde, sociale relationer, tøjvask, sport – livet som ung og sårbar.

I stigende grad modtager vi teenagere fra såkaldt ressourcestærke hjem, hvor forældrene ikke magter at lægge skærmen fra sig og sige »nej« eller »hvordan har du det?« På mit job holder vi familieweekender, hvor elevernes forældre deltager. Adskillige gange har jeg set en ung bede sin mor og far om at sætte grænser – og give mere opmærksomhed.

Som forældre kan vi ikke overskue konflikten og gemmer følelseslivet bag en iPhone. Vi kan ikke engang selv finde ud af at håndtere frustration og sorg – hvor skal vores børn så få de kompetencer fra?

Min klare oplevelse – min erfaring – efter at have arbejdet med misbrugere hele voksenlivet: Mange unge med psykiatriske diagnoser er ikke syge. De har symptomer på adhd, angst – andre psykiatriske lidelser. De får piller. De bliver behandlet som syge.

I virkeligheden fejler de noget andet. De har ondt, fordi de er kede af det, fordi de er vrede, fordi de skammer sig over at have det sådan og ikke aner, hvordan de skal håndtere det.

Jeg forstår godt, hvorfor nogle unge vælger en løsning, der slukker for smertefulde følelser. Løsningen findes i stofferne, i psykiatrien – eller begge steder. Selvmedicinering med stoffer får livet til at føles lettere, indtil man bliver indhentet af de ubehagelige konsekvenser ved et misbrug.

Jeg oplever, hvordan forældre helt forståeligt skubber på for at finde en forklaring på barnets mistrivsel. Her kommer psykiatrien ofte ind over (hvor skal forældrene ellers gå hen) og leverer til alles lettelse en diagnose og en pille.

Når jeg lytter til udsatte unge, fortæller de, hvor belastet de føler sig af de høje krav, som omgivelserne stiller.

De skal være perfekte og have succes.

En stor del af deres sociale kontakt foregår via skærme. De viser, når de ser godt ud, har shoppet lækre ting, er til fest med glade venner.

Det betyder, at vi har en hel generation, som fra en tidlig alder fejlagtigt tror, at alle andre har et fantastisk liv.

Normalitetsbegrebet er ændret. Billederne på de sociale medier viser, at det er normalt at være tynd, smuk, populær, glad, elsket, anerkendt.

Det gør de unge ekstra sårbare og skamfulde i perioder, hvor livet er svært. De børn og unge, hvis forældre slår, øver psykisk vold, er fraværende, bliver skilt eller drikker, føler sig unormale. De skammer sig over, at de ikke formår at “være normale” og have det fedt – som alle andre.

Hvordan løser vi det? Vi kan starte med at slukke skærmen og være sammen med vores børn. Noget andet er kompetencer i mental sundhed og følelseshåndtering.

Spørgsmålet er, om vi skal have følelseshåndtering på skoleskemaet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Jeg er sindssyg, men det skal vi ikke tale om
Katrine Læbo, studerende, Risskov
Hvornår har du senest oprigtigt spurgt en bekendt om, hvordan det går, og faktisk turdet høre svaret?
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: 100 år – alligevel ikke i mål

Eva Kjer Hansen
I dag har selv mændene indset, at vi dog dur til andet end kartofler og sovs. Men der mangler fortsat flere kvinder i politik.

Blog: Muhammed Ali og underkastelsens kultur

Mikael Jalving
Friheden er det eneste sprog, vi taler, og det får mange til at tale udenom det egentlige, når det gælder islam.

Blog: Nej, en høne er ikke min søster af en anden art

Anna Thygesen
Jeg har lagt mig ud med Go Vegan-folket, og det skal man ikke gøre. Jeg er seriøst nervøs for, hvad det skal ende med, hvis de på nogen måde får gang i en større bevægelse.

Debat: Fornyet behov for EU’s frihandelsdagsorden

Jan E. Jørgensen, EU-ordfører (V)
Præsident Trump er ikke ligefrem begejstret for de liberale værdier om frihandel, som USA ellers har været bannerfører for siden Anden Verdenskrig.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her