V: Det koster bønder at spille skak
Det gamle danske landbrugsparti Venstre har netop kaldt til samling blandt de borgerlige partier midt i en brydningstid, hvor partiet selv deler de borgerlige vande og har intern uenighed. Hvordan reagerer vælgerne mon på det?
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det borgerlige Danmark er heldigt stillet. Vores røde modstandere er så ringe, at meningsmålingerne peger i vores retning næsten lige meget, hvor mange forskelligrettede udmeldinger, der kommer fra vores side.
Jeg har selv været ude med riven efter Lars Løkke Rasmussen, da han meldte ud, at han ville modarbejde lettelser i topskatten. Senere gik Venstre med i et forlig, hvor man hævede bundskatten. Og ærligt talt, så har ”Danmarks liberale parti” for længst hældt Adam Smith ud med badevandet.
Støjbergs DF-forslag
I agurketiden har vi set Inger Støjberg hoppe i DF-klæder med først et budskab om, at vi skal selektere visse nationaliteter og religioner frem for andre, når det kommer til indvandrere, og dernæst om, at vi skal lukke skoler ned, hvis der går for mange tosprogede elever. I mine øjne har disse forslag ikke noget med liberalisme at gøre. Forskelsbehandling og diskrimination bør ikke høre hjemme i det borgerlige vokabularium. Folk skal vurderes på deres evner og indsats, ikke på deres demografiske baggrund. Og skoler bør være gode nok til at kunne undervise flersprogede elever – ellers må man justere undervisningen.
Geertsens DF-forslag
Sommervarmen har også budt på en finke af panden fra Martin Geertsen, som jeg ellers altid har respekteret. Han fortsatte flirten med DF-politikken og foreslog en dansk ”værdikanon”. Få havde nok troet, at jeg skulle blive enig med Manu Sareen, hvis tid som kirkeminister resulterede i min udmeldelse af folkekirken, men jeg er faktisk enig med ham i, at værdier ikke kan skrives på formel for en hel nation, da vægtningen af værdier er forskellig fra person til person. Hertil så kan vi næppe tage patent på hverken ytringsfrihed eller demokrati i Danmark. Begge dele er faktisk kommet til os udefra – ligesom kristendommen er det.
Intern V-ballade
De to omtalte politiske hedeslag fra Støjberg og Geertsen har dog også givet anledning til intern palaver i Venstre og derfor er det også endnu mere morsomt, at næstformanden, der for et par måneder siden ville vælte formanden, nu maner til besindighed – ja endsige enighed i hele blå blok. Måske Kristian Jensen skulle begynde med at få samling på sit eget parti. Vi har tidligere set den forhenværende Venstre-MF’er Marion Pedersen bringe samarbejdet i blå blok i fare på grund af en enkelt nichesag, og den politiske uenighed i Venstre er mere offensiv og mere offentlig end jeg husker at have oplevet den i nyere tid. Senest er et af Venstres altid løse kanoner, Ejvind Vesselbo hoppet i den modsatte grøft af Støjberg og Geertsen og foreslår nu, at 24-årsreglen afskaffes. Forslaget er sympatisk nok, men signalet er igen klart. Kristian Jensen og Lars Løkke har nok få ro på bagsmækken før end, at de begiver sig udi at få de andre i blå blok til at spille med på Venstres mange midtersøgende toner.
DF og LA stritter i hver sin retning
Sommeren har også budt på meldinger fra et par af Venstres normale allierede. LA har meldt ud, at de vil i regering. Partiet er endnu ikke politisk tør bag ørene og har aldrig fået noget gennemført i Folketingssalen, så det var vist en sommerkoger. Måske skal dette kædes sammen med LA’s anden store politiske ballon, som kom op i går: Legalisering af stoffer. Partiet tåger rundt med et forslag om at gøre hash og hård narko til eget forbrug lovligt. Den må de længere ud på hashmarken med. Jeg har selv her på bloggen i flere indlæg talt imod legalisering, og jeg har ikke hørt nogen argumentation fra LA, der påvirker dette.
Mens LA’erne gerne vil have ministerbiler, så vil DF’erne ikke have det. Dette glæder mig, da jeg ikke mener, at de hører hjemme i en borgerlig regering. Senest har Socialdemokratiet på dygtigvis udstillet DF’s mange dyre politiske forslag på siden hvorerpengene.dk. Det farlige ved DF’s ønsker og løfter er dog, at de - i modsætning til socialdemokraterne - rent faktisk har tænkt sig at gennemføre dem.
Med alle disse eksempler fra de andre blå partier, kan man godt forstå, at de borgerlige vælgere er i tvivl. Jeg håber, at Det Konservative Folkepartis stærke sommerudspil i medierne kan rykke lidt vælgere i vores retning. Venstre må i hvert fald i den grad siges at være faldet af på den qua ambitionen om at tilbageerobre nøglerne til Statsministeriet. Man skulle tro, at deres tilgang er, at det koster bønder at spille skak.