Prygelknaben Israel
Der er masser af tragiske konflikter rundt om i verden - alligevel vil de danske journalister helst skrive om Israel/Palæstina-konflikten, og fokus er som oftest anti-israelsk.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi har alle hørt om de røde lejesvende på DR og om meningsmålingerne blandt journalister og journaliststuderende, hvor der ikke er mange borgerlige stemmer. Det er en gammel traver – javist, men det bliver det ikke mere i orden af, når det danske politiske billede skævvrides.
Men det er ikke kun på nationalt niveau, at der er et misforhold mellem virkeligheden og den gengivne virkelighed i medierne. Særligt USA og Israel er ofte meget negativt beskrevet. USA’s mange bedrifter beskrives fjendtligt, og staten Israels position anerkendes nærmest ikke.
Medierne har naturligvis bragt historien om de fladpandede israelske teenagere, der sender halvracistiske hævnbudskaber på Facebook - hvilket jeg selvfølgelig fordømmer. Men hvorfor interesserer pressen og politikerne sig ikke for den organiserede oplæring af unge i had til Israel og antisemitisme, som gennemsyrer det palæstinensiske samfund? Det er langt mere omfattende og skræmmende – og en langt bedre historie.
Hvor meget har medierne i Danmark og resten af Europa skrevet om det konstante raketangreb Israel er under fra Gaza lige nu? Hamas sender dagligt snesevis af misiler direkte mod både Jerusalem og Tel Aviv.
Medierne holder os simpelthen ikke ordentligt orienteret om nuancerne. Det eneste, vi har hørt om de sidste par uger, er de jødiske ekstremister, der begik hævnmordet på den palæstinensiske teenager. De skal nok blive straffet og gerne meget hårdt, men hvorfor hører vi intet om alle de jøder i det sydligere Israel, der endnu en gang lever med frygt for deres liv?
Meningsdannere og politikerne er hoppet med på vognen og vil nu forsøge sig med at appellere til den politiske forbruger med boykot af israelske varer.
Problemet med den type udmelding er, at skaber et falsk billede af, at en kompleks og højspændt situation kan løses ved, at almindelige forbrugere blot vælger israelske appelsiner fra i supermarkedet. Jeg tror ikke på, at den type boykot skaber fred den givne situation taget i betragtning. Dertil kan man passende spørge, hvorfor der fra politisk side ikke opfordres til boykot i et hav af andre situationer.
Hvorfor siger regeringen eksempelvis ikke fra, når Frank Jensen vil legalisere hash, der produceres i meget mere luskede områder? Og mon ikke anti-Israel-trøjerne og kaffen i Statsministeriet er produceret under langt mere kritisable forhold?
Boykot af varer i forbindelse med denne slags konflikter bliver ofte meget forsimplede, hvor tingene gøres sort og hvidt. Derfor denne modvægt.
Jeg har tidligere skrevet et længere blogindlæg med mit mere generelle syn på Israel/Palæstina-konflikten, som kan læses her.