Fortsæt til indhold
Kommentar

En Lars Løkke-fadøl til mig, tak!

Jeg har givet Venstres verserende formandsopgør - eller måske mangel på samme - nogle tanker. Min konklusion er, at Lars Løkke Rasmussen fortsat er formand efter hovedbestyrelsesmødet på tirsdag…

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der tales i disse dage mere om Lars Løkke Rasmussen end nogensinde før, og tesen om, at al omtale er god omtale, bliver godt og grundigt begravet.

Jeg har selv offentligt i en lang række medier fremsat mine tanker omkring Lars Løkke Rasmussens muligheder som statsminister, og har sågar fået en plads på tidslinjen over bilagssagens forløb. Min kritik var dog primært politisk. En borgerlig statsministerkandidat skal ikke stille et ultimatum om ikke at ville afskaffe eller sænke topskatte – dette vender jeg tilbage til.

Siden da er det gået stærkt, og der tales stadig om sagen. På mit arbejde har jeg netop vundet en stor fadøl, da jeg og en kollega havde væddet om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen ville være gået af i dag klokken 15:00. Det skete som bekendt ikke. Og jeg tror heller ikke, at Venstre har en anden formand efter HB-mødet på tirsdag.

Jeg har lavet en længere analyse herom til Ræson, hvor jeg har været skribent i flere år. Den beskriver i korte træk, at Venstre har været god til at overleve sådanne kritiske sager – i modsætning til mit eget parti - og så er min vurdering, at Lars Løkke Rasmussen største problemer først opstår, når den borgerlige blok har vundet valget. Det politiske spillerum er nemlig meget begrænset, da Dansk Folkeparti vil trække i en rød retning, og C og I vil trække i en mere borgerlig retning.

Jeg skal ikke kloge mig for meget på interne Venstre-opgør, men det ser klart ud til, at de store navne ikke kaster sig ind i kampen mod Løkke. Jeg er dog enig i, at sagen skader både Lars Løkke og Kristian Jensen, der begge beskrives af forskellige V-kilder som uegnede. Man fristes til at spørge dem: Hvem er så egnede?

Jeg vil håbe, at der hurtigt kommer en afklaring, således, at vi igen kan komme til at tale politik. Og lige meget hvem der er V-formand, så vil jeg og andre konservative presse vedkommende og hans (for der er mig bekendt ikke nogen kvindelige bejlere) parti til at genoverveje at fjerne topskatten.

En lavere skat skaber vækst, og vækst skaber velstand. Det kan ikke passe, at man kan komme op og betale 56 % i skat af den sidst tjente krone, således, at man faktisk afleverer mere end halvdelen af sin løn til statskassen. Det bør kunne betale sig at arbejde, og derfor skal verdens højeste skat sænkes. Pengene har det bedst i borgernes lommer.

Produktivitetskommissionen har allerede leveret beregninger på, at topskatten kan fjernes uden, at det betyder nedskæringer – det er selvfinansierende grundet de dynamiske effekter. Blandt andet påpeger OECD på, at vi i Danmark mister 36.000 vidensarbejdspladser på grund af netop topskatten.

God weekend – jeg glæder mig til at nyde min fortjente fadøl.