Fortsæt til indhold
Kommentar

Venstrefløjens anstrengte forhold til intellektuel ejendomsret

På de selvudråbte "arbejderes" kampdag sætter jeg fokus på den private ejendomsret, og venstrefløjens anstrengte forhold til denne - også den intellektuelle af slagsen. Og så er der naturligvis også indlejret en 1. maj-hilsen.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er ikke hver dag, et FN-tiltag kan gøre mig let om hjertet. Så når det en sjælden gang sker, er jeg nødt til at skrive om det. Årsagen har at gøre med den private ejendomsret.

Ejendomsretten er en af civilisationens bærende søjler. Uden ejendomsretten har et samfunds borgere ingen garanti for at få del i frugten af deres arbejde, og dermed forsvinder incitamentet til værdiskabelse. Tvivler man på vigtigheden af en stærk ejendomsret, kan man blot kaste et blik på udviklingen i efterkrigstidens Tyskland, da landet blev opdelt i øst og vest. Det kapitaliske Vesttyskland havde et frit marked og respekt for ejendomsretten, hvorimod det socialistiske Østtyskland var præget af planøkonomi og fælleseje. Selv om de to lande begyndte på lige fod, oplevede vesttyskerne en fremgang i levestandard i lighed med resten af den frie verden, hvorimod udviklingen i Østtyskland stagnerede.

Retten til at beholde frugten af sit arbejde er ikke begrænset til materielle ting. Også immaterielle frembringelser - opfindelser, logoer, bøger, etc. - må beskyttes, hvis ikke tilskyndelsen til at tænke nye tanker skal tørre ud. Det er denne ret - den intellektuelle ejendomsret – som FN fejrede i lørdags, hvor dagen var omdøbt til verdensdag for intellektuel ejendomsret. I år var det officielle tema film, men den intellektuelle ejendomsret er langt ældre end de levende billeder.

Den intellektuelle ejendomsret har dybe rødder i den vestlige retstradition. Allerede det britiske common law-system gav forfattere en hvis grad af beskyttelse mod kopister, og i 1787 gav den amerikanske forfatning Kongressen myndighed til at "fremme videnskab og nyttig kunst ved for en begrænset periode at sikre forfattere og opfindere eneretten til deres skrifter og opdagelser". I dag er intellektuel ejendomsret reguleret af internationale love og handelsaftaler, men oprindeligt voksede den frem af den samme jord, der gav os Magna Carta.

Venstrefløjens problematiske forhold til ejendomsret er velkendt, og ikke overraskende er det også her, vi skal finde modstanden mod den intellektuelle ejendomsret. Socialistisk Folkeparti har således foreslået at forbyde cigaretpakker med logoer, så alle pakker får den samme grønbrune farve.

Man kan mene om rygning, hvad man vil. Men når man i formynderiets navn vil indskrænke retten til at benytte sig af ens intellektuelle ejendom, er der behov for at råbe vagt i gevær. Et sådant forbud vil ikke blot have konsekvenser for firmaerne, der har foretaget store investeringer for at få deres helt egen profil, deres eget brand og deres egen identitet. Det vil også have konsekvenser for forbrugerne, der ikke længere vil have et let overblik over udvalget, når de står i kiosken for at købe smøger. For ikke at nævne bandernes glæde, når det bliver lettere at sælge falske cigaretter ved blot at skrive "Marlboro" på en grønbrun cigaretpakke.

Den intellektuelle ejendomsret er nemlig ikke kun til for virksomhedernes skyld. Den er også til for forbrugerne, der kan stole på den implicitte kvalitetsgaranti, der ligger bag et firmas logo, og dermed undgå at købe katten i sækken.

Jeg tillader mig derfor – en anelse forsinket - at kippe med flaget for den intellektuelle ejendomsrets verdensdag.

I øvrigt vil jeg ønske alle en god 1. maj. Ægte arbejdere fejrer den ved at gå på arbejde. Læs mit blogindlæg fra sidste år, og hør min 1. maj-tale her. Lad nu ikke fløjte-, buhh'e- og pibekoncerten være alt for hård ved Thorning - jeg har efterhånden ondt af hende.