Fortsæt til indhold
Kommentar

En 180graders ændring af debatkulturen

Der er i disse dage debat omkring det borgerlige debatfora 180grader, der tidligere var en borgerlig netavis. Jeg har i dette blogindlæg fremsat mine tanker herom.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I de seneste dage har der været en debat omkring netavisen 180grader, der er blevet omdannet til et borgerligt debatforum. Jeg har været særdeles aktiv i debatten derpå, og har faktisk den bruger med flest følgere på siden, der i øvrigt ligger nummer 134 på toplisten over de mest besøgte danske hjemmesider.

Jeg har nedtonet mit engagement på 180grader, såvel som på Ræson og Podia, hvor jeg også skrev ofte før jeg blev tilknyttet som blogger her på Jyllands-Posten. Jyllands-Posten ligger i øvrigt fast i top 10 på selvsamme topliste, og jeg kan som en regi-bemærkning orientere om, at vores bloggersystem ændrer udseende netop i dag – vi håber, at I ikke oplever gener.

Debatten blev påbegyndt af Karen West, der er medlem af Liberal Alliance. Hun påpeger blandt andet, at 180grader ødelægger LA’s omdømme, og at min JP-medblogger Ole Birk Olesen bør forlade hjemmesiden. En af de elementer, som hun angriber er tonen på 180grader, og her er jeg og andre, der har kommenteret på hendes indlæg, enige. 180graders læsere er endog meget hårde i kommentarsporet. Tro det eller lad være – I her på jp.dk er engle ved siden af dem :-) Personligt ser jeg dog ingen fare i, at Ole Birk Olesen er tilknyttet siden – det er trods alt hans eget projekt, og jeg har personligt aldrig oplevet at blive forfordelt på trods af, at jeg er medlem af et konkurrerende parti til LA. Den igangværende debat minder mig om et indlæg, som jeg selv for knap tre år siden skrev om 180grader, og som sagtens tjener en genopfriskning i lyset heraf:

Er 180graders læsere blevet både blinde og døve?

Jeg har været med fra starten. Jeg stod på vinbaren Il Senso 1. maj 2007, da 180grader.dk så dagens lys.

Inden da var jeg næsten lige blevet landsformand for Danmarks ældste og mest borgerlige ungdomsorganisation, Konservativ Ungdom. Jeg havde deltaget i boglanceringen af "Taberfabrikken" og havde høje forventninger til Danmarks nye og erklærede borgerlige netavis med Ole Birk Olesen og Thomas Breitenbach i spidsen.

Det borgerlige Danmark blev først splittet i opfattelsen af 180grader. Nogle mente, at det blot var højredrejede ritzautelegrammer på Ekstrabladsniveau, mens andre roste især klummer og ledere for at sparke gang i debatten på højrefløjen. Jeg var selv fast klummeskribent i hele den "gamle" 180gradertid, og deltog aktivt i debatterne på sitet, der sagtens kunne være hårde, men som altid var sobre. Derfor forsvarede jeg ofte 180grader i starten, men oplevede at dette gradvist blev mindre og mindre nødvendigt.

Jeg lavede mange historier med journalisterne på 180grader, og nød deres selskab på Toga, til partilandsråd og til klummeskribentmiddage. Nogle historier spredte sig til andre medier, men de fleste forblev i egen lejr. Men her gjorde de nu også gavn. Vi bekræftede hinanden i, at Danmark var et alt for socialistisk land. På tværs af KU, Konservative, Libertas, VU, Venstre, Liberator, Skatteborgerforeningen, Liberalisterne og så videre steg sammenholdet og faktisk gjorde 180grader det borgerlige Danmark stærkere.

Vi stod sammen, mens venstrefløjen faldt fra hinanden. Vi kunne sagtens kritisere enkeltudmeldinger, men det foregik med respekt for hverandre. 180grader blev efterhånden et samlingspunkt for debatter på linje med de etablerede borgerlige debatfora og blogs. Her fik libetarianere, anarkokapitalister, liberalister, liberale, konservative og så videre deres daglige nyhedsfix - og kom måske af med lidt galde over folketingspolitikernes mange tåbeligheder.

Efter nogle års opblomstring og en flot positionering af avisen, besluttede man, at gøre den mere brugerstyret og mindre redaktionel. Dette er en helt fair beslutning, som enhver ejer har fuld frihed til at træffe.

Det hele blev startet op med en kampagne mellem formændene for de borgerlige ungdomsorganisationer om nogle bannerannoncer på 180grader.dk. På dette tidspunkt var der kommet en ny spiller på højrefløjen, Liberal Alliance – og dermed deltog også Liberal Alliances Ungdom i konkurrencen. Jeg og Konservativ Ungdom vandt konkurrencen…

… Efter re-lanceringen … var det stemmernes magt, der afgjorde indlæggenes holdbarhed og vigtighed. Dette er i og for sig ikke problematisk - tværtom. Problemet opstår, når der sidder folk, som konsekvent stemmer ud fra skyttegravskrigen på højrefløjen; For eller imod den borgerlige regering kan man sige. Egentlig en temmelig naiv opdeling, da de fleste forhåbentlig kan se, at alternativet er værre. Men helt så enkelt er det ikke altid. Der er opstået en halvanarkistisk tendens, som lukrerer på Enhedslistens og Fremskridtpartiets strategier; Sig hvad du mener og gå ikke på kompromis – uagtet hvor lidt flertal du har, og hvor lidt du så får igennem.

Min pointe er, at det er blevet fy-fy at nævne de gode resultater fra regeringen på 180grader. Det er blevet acceptabelt at kritisere helt reelle borgerlige indlæg baseret på afsenderen og ikke indholdet. Jeg har personligt oplevet at skrive indlæg imod forbud, indlæg om bedre vilkår for erhvervslivet, indlæg om reformer og andre objektivt set borgerlige indlæg, som er blevet kritiseret og stemt ned på 180grader.

Jeg tvivler på, at 180graders læsere er blevet venstreorienterede. Jeg tror derimod, at de er blevet mere fokuserede på partitilhørsforhold end på budskaberne. Den før så blomstrende pluralistiske og nuancerede debat er blevet ensidig og konfrontatorisk. Hvem, der bærer ansvaret herfor, er der ganske givet flere svar på, men i mine øjne er det synd. Hvor 180grader tidligere var veleksponeret i medierne og et samtaleemne i borgerlige kredse, så er facetterne i læserskaren blevet mindre og 180graders position svækket. Jeg forholder mig ikke til om læsertallene er faldene eller stigende eller om der kommer flere daglige indlæg. Jeg kan blot konstatere, at der i de borgerlige kredse, hvor jeg kommer, – og her tænker jeg ikke kun på konservativ Ungdom, Konservative Studerende og Det Konservative Folkeparti – der er opmærksomheden på 180grader nærmest ikke-eksisterende.

Jeg har tidligere påpeget denne udviklings komme, både på det gamle 180grader, på andre borgerlige debatfora og på Podia.dk. Jeg frygter, at dette indlæg ligeledes dømmes efter afsender og ikke intentionen, som er ganske velmenende. Jeg savner simpelthen den frie og åbne debat på 180grader, hvor læserne forholder sig til teksten og ikke skribenten. Alternativet er, at læserne i fællesskab er blevet både blinde, døve og argumentresistente. Men det tvivler jeg nu på?

Jeg ønsker 180grader alt det bedste, men tvivler på, at det folkelige gennembrud er lige om hjørnet. De nuværende læsere – eller rettere den nuværende debatkultur - er en hæmsko.

Lad dette være et skræmmeeksempel for de, der indimellem skærper tonen her på bloggen.