En terrorgruppe værre end Al-Qada ruster op

Rædselskabinettet af en borgerkrig i Syrien har affødt en terrorgruppe så ekstrem, at den er for meget for selv al-Qaeda – og i Raqqah i det nordlige Syrien skaber gruppen nu et fristed, der måske snart kan bruges til at angribe udenlandske mål.

Terrorgruppen kendes i Vesten under navnet Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (Isis). Dens forsøg på at etablere et kalifat, der spænder over de to lande, og optage endnu en al-Qaeda-udløber kaldet al-Nusra-fronten, affødte en påtale for et år siden fra al-Qaeda-chefen Ayman al-Zawahiri.

»Jeg bliver nødt til at vælge mellem, hvad Gud påbyder, og hvad al-Zawahiri påbyder, så jeg vælger, hvad Gud påbyder,« tordnede Isis’ leder, Abu Bakr al-Baghdadi. Gruppen gik sine egne veje, da den var blevet kritiseret af al-Zawahiri. Dermed stod al-Nusra-fronten tilbage som al-Qaedas officielle søsterorganisation i Syrien.

Mellem den svage moderate oppositionsbevægelse, der har anmodet om, at Vesten træder til med mere uddannelse og hjælp, og præsident Bashar al-Assads betrængte styre vokser terrortruslen i Syrien. Det, der holder Isis’ vækst i skak for tiden, er, at dens måde at gebærde sig på støder folk fra sig dér, hvor den etablerer sig.

Amerikanske efterretningstjenester samarbejder med kolleger i Mellemøsten og Europa om at følge medlemmer af Isis og al-Nusra-fronten og om at overvåge udlændinge, der er rejst til Syrien for at deltage i den hellige krig. Dette forsøg på at kortlægge de sunnimuslimske jihadistnet har givet et nyttigt billede:

Af de i alt ca. 110.000, der kæmper for oppositionen i Syrien, tegner Isis sig for et sted mellem 5.000 og 10.000; 5.000-6.000 kæmper for al-Nusra-fronten. En tredje militant gruppe ved navn Ahrar al-Sham har 10.000-15.000 medlemmer, hvoraf nogle har ekstremistiske holdninger. Ekstremisterne i disse grupper betragtes som de barskeste og mest motiverede kombattanter i oppositionen.

10.000-15.000 udlændinge har sluttet sig til oppositionen. Efterretningsanalytikere siges at være særligt bekymrede over ca. 1.500 udenlandske kombattanter med europæisk pas, som gør det muligt for dem at bevæge sig frit omkring i Europa og relativt nemt rejse til USA.

Amerikanske embedsmænd mener, at Isis bistår disse kombattanter med taktisk ekspertise og træningsfaciliteter og dermed skaber infrastrukturen til udenlandske terroraktioner. Dertil kommer, at al-Baghdadi og andre topfolk skal have udstedt adskillige erklæringer de seneste to år med trussel om internationale angreb.

Som disse embedsmænd ser det, kunne Isis snart forsøge at angribe uden for Mellemøsten, og adskillige planer er allerede blevet forpurret.

Gruppen har etableret et fristed i Raqqah. Dens medlemmer kontrollerer indfaldsvejene. De sælger regionens olie og naturgas for at kunne finansiere deres aktioner. Det er et supplement til indtægten fra bortførelser og andre lovovertrædelser. Amerikanske embedsmænd vurderer, at Isis nu kan klare sig selv økonomisk og ikke længere har behov for donationer fra velhavende sympatisører i Golf-området.

Som navnet antyder, forsøger Isis at mobilisere sunnier i både Irak og Syrien. Gruppens irakiske gren er kampvant efter års kampe under Abu Musab al-Zarqawi mod den amerikanske besættelse. Isis-styrken i Irak er mindre end den i Syrien og skal formentlig tælles i hundreder, men den har en stram kommandostruktur og har stået i spidsen for sunnimuslimske angreb på irakiske styrker i Fallujah og andre områder vest for Bagdad.

Amerikanske embedsmænd betragter al-Baghdadi som en dynamisk leder, der mobiliserer irakiske sunnimuslimer til det, som han promoverer som en front mod den shiamuslimskledede regering. Han tilbyder at acceptere "anger" hos dem, der samarbejdede med amerikanske styrker mod al-Qaeda i Irak. Han formår i lige så høj grad som al-Zarqawi at inspirere sympatisører. Han er blevet beskrevet som Osama bin Ladens sande arvtager.

Noget, som amerikanske terrorbekæmpelsesanalytikere virkelig frygter, er, at disse al-Qaeda-udløbere skal rekruttere nye sympatisører blandt de millioner af desperate syriske flygtninge, der befinder sig i Jordan, Libanon, Tyrkiet og selve Syrien.

Terrortruslen fra Syrien og Irak vurderes af en erfaren amerikansk embedsmand som den potentielt mest foruroligende udvikling i Mellemøsten siden slutningen af 1970’erne. USA er måske nok mindre fokuseret på jihadisterne end for 10 år siden, men de er stadig yderst interesserede i USA.

(c) The Washington Post